Friskole ikke dømt for repressalier efter klage om diskriminerende mobning

Klageren indbragte en sag for Ligebehandlingsnævnet, der behandles i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1, om påståede repressalier fra en skole. Klageren, der er far til en elev (X), mente, at skolen havde udøvet repressalier mod ham og hans familie, efter at de havde klaget over, at en lærer angiveligt havde udsat sønnen for diskriminerende mobning på grund af etnisk oprindelse.

Sagens baggrund og parternes anbringender

Klageren hævdede, at skolens brev af 27. juni 2011, hvori det fremgik, at klageren og hans kone ikke længere kunne have børn på skolen, var en direkte reaktion på deres klage om diskrimination. Klageren anførte, at det ikke er et krav, at en formel klage om forskelsbehandling er indgivet, eller at diskriminationen bevises, for at der kan være tale om repressalier. Skolen bestred, at der var tale om repressalier eller bortvisning. Skolen oplyste, at klageren selv havde udmeldt sine børn den 21. juni 2011, altså før skolens brev blev sendt. Skolen fastholdt, at børnene fortsat var velkomne, og at brevet af 27. juni 2011 skulle forstås som en opfordring til dialog om manglende samarbejdsvillighed og opbakning til skolen, hvilket er en forudsætning for at have børn på skolen. Skolen fremhævede desuden, at den har en stor andel tosprogede elever og lærere, og at den optager elever uanset nationalitet og religiøs baggrund.

Nævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet fastslog, at forbuddet mod repressalier ikke forudsætter en formel klage over forskelsbehandling, og at det heller ikke er et krav, at klageren får medhold i en påstand om forskelsbehandling. Nævnet anerkendte, at klageren kunne opfatte skolens brev som en reaktion på klagen om diskrimination. Imidlertid lagde nævnet vægt på skolens oplysninger om, at klageren selv havde udmeldt sine børn før afsendelsen af brevet, og at skolen fortsat betragtede børnene som velkomne. På baggrund heraf og sagens øvrige forløb fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at fastslå, at klageren eller hans familie var blevet udsat for ufordelagtige følger (repressalier) som reaktion på deres klage over diskrimination. Klageren fik derfor ikke medhold i sin klage.