Command Palette

Search for a command to run...

En dansk statsborger af irakisk oprindelse klagede over påstået forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, da politiet krævede en irakisk straffeattest i forbindelse med hans ansøgning om dørmandsautorisation. Klageren havde haft to længerevarende ophold i Irak og blev afvist, da han ikke kunne fremskaffe den irakiske straffeattest, hvilket forhindrede hans ansøgning i at blive behandlet og resulterede i opsigelse af en ansættelsesaftale som dørmand. Klageren mente, at kravet stillede ham ringere end etniske danskere og udgjorde direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Rigspolitiet gav klageren medhold i, at ansøgningen burde være modtaget, og at kravet om en irakisk straffeattest ikke var berettiget i den konkrete situation. Klageren fik efterfølgende sin autorisation som dørmand.

Ligebehandlingsnævnet vurderede sagen under Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1-3 og fandt, at den var omfattet af lovens anvendelsesområde, som bygger på Beskæftigelsesdirektivet.

Nævnets vurdering

Nævnet konkluderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Dette skyldtes, at:

  • Den beskrevne praksis med at kræve udenlandsk straffeattest for ansøgere med længerevarende udlandsophold gjaldt for alle, uanset etnisk oprindelse.
  • Det ikke blev sandsynliggjort, at denne praksis i højere grad rammer personer af anden etnisk oprindelse end dansk.

Klageren fik derfor ikke medhold i sin klage.

Lignende afgørelser