Afslag på IT-supporterstilling begrundet i manglende kørekort ikke ulovlig forskelsbehandling

En klage blev indgivet til Ligebehandlingsnævnet vedrørende påstået forskelsbehandling på grund af handicap, efter at en ansøger med epilepsi fik afslag på en stilling som IT-supporter i en kommune. Afslaget skyldtes, at ansøgeren ikke umiddelbart kunne erhverve kørekort.

Sagens omstændigheder

Kommunen søgte en IT-supporter, hvis primære opgave var IT-support til cirka 300 brugere fordelt på forskellige institutioner og kontorer. Selvom ansøgeren blev anset for velkvalificeret, fik han afslag, da han oplyste, at han på grund af et epileptisk anfald tidligst kunne begynde at erhverve kørekort efter påsken 2010. Kommunen begrundede afslaget med, at et kørekort var nødvendigt for stillingen på grund af mange eksterne besøg og transport af udstyr.

Klageren gjorde gældende, at han blev diskrimineret på grund af sin epilepsi, og at kørekort ikke var et krav i stillingsopslaget. Han mente, at kommunen kunne have søgt tilskud til en chauffør efter lov om kompensation til handicappede i erhverv. Kommunen fastholdt, at afslaget skyldtes usikkerhed om kørekortet, ikke epilepsien, og at en anden kvalificeret ansøger kunne erhverve kørekort inden for prøvetiden. Kommunen anførte, at daglige besøg og transport af udstyr gjorde kørekort uundværligt, og at offentlig transport eller taxi/chauffør ville være en uforholdsmæssig stor byrde.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandler klager efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1. Loven definerer direkte og indirekte forskelsbehandling og fastslår, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1. Hvis der påvises faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, som angivet i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Nævnet lagde vægt på, at klagerens tilstand var midlertidig, da han forventede at være anfaldsfri og kunne begynde at tage kørekort efter påsken 2010. På baggrund heraf fandt nævnet ikke grundlag for at betegne klagerens sygdom og dens følger som et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Klagen blev derfor ikke taget til følge. Sagen blev behandlet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.