Afgørelse om afslag på forlængelse af ansættelse af operasolist pga. alder

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af alder, hvor en 56-årig operasolist ikke fik forlænget sin ansættelse. Ligebehandlingsnævnet behandlede sagen i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., som forbyder arbejdsgivere at lægge vægt på alder ved ansættelse og afskedigelse. Forbuddet er dog ikke til hinder for opretholdelse af aldersgrænser fastsat i kollektive aftaler, hvis disse er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål, og midlerne er hensigtsmæssige og nødvendige. Sagen blev behandlet af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet.

Baggrund for afgørelsen

Klageren havde været ansat som operasolist siden 1988, primært i tidsbegrænsede toårige ansættelser. Den seneste kontrakt udløb den 31. juli 2013. Indklagede meddelte klageren, at hun ville blive pensioneret grundet alder pr. denne dato, i henhold til et protokollat til fællesoverenskomsten. Dette protokollat fastsætter en afgangsalder for operasangere på 56 år, hvorefter ansættelsen ophører uden opsigelse til førstkommende 31. juli.

Klageren gjorde gældende, at den manglende forlængelse var direkte forskelsbehandling, da hun blev behandlet ringere end yngre kolleger. Indklagede afviste dette og henviste til, at den lavere pligtige afgangsalder for operasolister er lovlig og objektivt begrundet.

Nævnets vurdering

Nævnet lagde til grund, at vilkåret om pligtmæssig fratræden for operasangere ved det fyldte 56. år er aftalt, da operasangeres stemmer ændrer sig med alderen, især for lyse stemmer. Nævnet fandt, at den fastsatte aldersgrænse i protokollatets punkt 17 var objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret. Formålet omfattede:

• At operasangeres stemmer ændrer sig markant med alderen.
• At sikre en passende aldersspredning i ensemblet for at besætte forskellige roller.
• At give solister en værdig afslutning på karrieren uden afskedigelsesproces.

Nævnet fandt desuden, at midlerne til at opnå målet ikke var uproportionale. På baggrund heraf fik klageren ikke medhold i sin klage.