Afskedigelse af 60-årig dagplejer ikke aldersdiskrimination trods anciennitet og seniorordning

En 60-årig dagplejer klagede over påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med sin afskedigelse. Sagen blev behandlet af Ligebehandlingsnævnet, som ikke fandt det nødvendigt med mundtlig bevisførelse, og afviste indklagedes påstand om afvisning af sagen i henhold til reglerne for nævnets virke, som fastsat i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.

Baggrund for afskedigelsen

Indklagede, en kommune, begrundede afskedigelsen med et faldende børnetal, hvilket havde medført en betydelig reduktion i antallet af dagplejere siden 2006. I perioden fra januar 2010 til september 2013 blev 54 dagplejere afskediget på tværs af kommunen, med en gennemsnitsalder på 47,61 år. Afskedigelserne skete på baggrund af retningslinjer og kriterier vedtaget af indklagedes Hoved-MED og dagplejens MED-udvalg. Disse kriterier omfattede blandt andet:

• Objektive krav til arbejdsstedets funktion
• Faglig baggrund, kurser og uddannelse
• Speciel kompetence og erfaring
• Ansættelsesforholdets varighed
• Sociale forhold Dagplejens MED-udvalg havde yderligere kriterier relateret til kvalifikationer og holdninger til jobbet, herunder evnen til at rumme børn og forældre, fleksibilitet, og samarbejdsevner. Udvælgelsen af dagplejere til afskedigelse skete ud fra en systematisk og faglig vurdering af den enkelte dagplejer, hvor klager fik en lavere score end de fleste andre.

Klagerens argumenter

Klageren, der havde 25 års anciennitet og var den ældste dagplejer i sit område, gjorde gældende, at afskedigelsen var aldersbetinget. Hun henviste til sin seniorordning med seniordage og ret til at sige nej til gæstebørn, hvilket hun mente gjorde hende dyrere for kommunen. Hun fremhævede sin lange erfaring, positive udtalelser fra forældre og områdeleder, samt at hun aldrig havde haft klager eller samarbejdsvanskeligheder. Hun undrede sig over, at en yngre kollega (45 år) med kortere anciennitet blev genansat, da der opstod behov for en dagplejer igen.

Ligebehandlingsnævnets konklusion

Ligebehandlingsnævnet fandt, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun blev udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1. Nævnet lagde vægt på, at det faldende børnetal nødvendiggjorde løbende afskedigelser, og at de afskedigede dagplejere spændte over et bredt aldersspektrum uden en signifikant ændring i gennemsnitsalderen. Det forhold, at klageren var den ældste og havde lang anciennitet, var ikke i sig selv tilstrækkeligt til at løfte bevisbyrden for aldersdiskrimination, da der ikke var andre forhold, der tydede på, at hendes alder havde betydning for afskedigelsen. Klageren fik derfor ikke medhold i sin klage.