Ulovlig forskelsbehandling pga. handicap ved afskedigelse af social- og sundhedsassistent

Ligebehandlingsnævnet fastslog, at afskedigelsen af klager som social- og sundhedsassistent den 1. april 2011 var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 på grund af handicap. Klager, der havde anciennitet siden 1983, blev sygemeldt i 2009 efter en brækket hånd, hvilket resulterede i en varig funktionsnedsættelse af lillefingeren og smerter, der begrænsede hendes evne til at skrive og håndtere konfliktsituationer fuldt ud.

Vurdering af handicap og arbejdsgivers forpligtelse

Nævnet vurderede, at klagers fejlstilling af højre lillefinger udgjorde et handicap i lovens forstand, da det medførte et kompensationsbehov for at kunne fungere på lige fod med andre i tilsvarende situation. Indklagede havde derfor en pligt til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at fastholde klager i arbejdet. Det blev lagt til grund, at indklagede: - Ikke havde orienteret klager om samarbejdsvanskeligheder med kollegaer forud for den tjenstlige samtale. - Ikke foretog en grundigere undersøgelse af muligheden for at overflytte klager til en afdeling med andre arbejdsopgaver. - Afviste at undersøge muligheden for elektroniske hjælpemidler eller diktafon til dokumentationsopgaver. - Ikke i øvrigt godtgjorde at have søgt at træffe foranstaltninger, der kunne give klager mulighed for fortsat at bestride sit arbejde. Arbejdsgiverens selvstændige forpligtelse til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger kunne ikke fraviges, selvom klager ikke selv udtrykte behov for hjælpemidler under ansættelsen.

Godtgørelse

På baggrund af den manglende opfyldelse af tilpasningsforpligtelsen fandt nævnet, at klager fik medhold i sin klage. Klager blev tilkendt en godtgørelse på 245.000 kr. med procesrente fra den 1. juni 2012, fastsat under hensyntagen til ansættelsesperiodens længde og sagens øvrige omstændigheder, i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7.