Afgørelse om påstået aldersdiskrimination af balletdanser ved afskedigelse

En balletdanser klagede over påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med sin afskedigelse fra ansættelse ved indklagede. Klageren, født i 1984, blev afskediget som led i en større reduktion af teatrets lønudgifter, der var nødvendiggjort af faldende bevillinger og billetindtægter.

Klagerens anbringender

Klageren gjorde gældende, at afskedigelsen udgjorde aldersdiskrimination, da den skete næsten samtidig med nyansættelse af yngre dansere (aspiranter). Klageren anførte, at indklagede ikke konkretiserede, hvordan de opstillede afskedigelseskriterier (kunstnerisk niveau, arbejdsudførelse, erfaring/anciennitet, samarbejdsevne, stabilitet) var anvendt i hendes tilfælde. Det blev fremhævet, at balletdansere allerede i slutningen af 20'erne betragtes som "gamle" og mindre produktive, hvilket gjorde den afskedigede aldersgruppe særligt sårbar. Klageren bestred, at økonomiske besparelser var en saglig begrundelse, når indklagede samtidig ansatte nye, uerfarne dansere uden juridisk forpligtelse.

Indklagedes anbringender

Indklagede afviste, at der var sket forskelsbehandling. De fremhævede, at afskedigelserne var begrundet i økonomiske besparelser, og at klageren var blandt de dansere, der bedst kunne undværes ud fra de fastsatte kriterier. Indklagede argumenterede for, at oprykning af aspiranter til korpsdansere ikke var en nyansættelse, men en fortsættelse af et eksisterende ansættelsesforhold, og at denne praksis var afgørende for at sikre "fødekæden" og bevare teatrets kunstneriske niveau som et af verdens førende balletkompagnier. Det blev også anført, at gennemsnitsalderen for de afskedigede korpsdansere var lavere end for de tilbageværende i samme kategori.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.. Nævnet lagde til grund, at indklagede var pålagt økonomiske besparelser, der nødvendiggjorde en reduktion af medarbejderstaben. Nævnet fandt, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til en formodning om indirekte forskelsbehandling, idet gennemsnitsalderen for de afskedigede dansere var 29,8 år, mens seks yngre aspiranter (18-19 år) samtidig blev rykket op som korpsdansere.

I henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, når der foreligger en formodning om forskelsbehandling. Nævnet vurderede, at indklagede havde løftet denne bevisbyrde. Begrundelsen for afskedigelsen og den samtidige oprykning af aspiranter blev anset for objektivt begrundet i et sagligt formål, nemlig hensynet til udviklingen af balletkorpsets evne til fortsat at løfte de stillede kunstneriske krav nationalt og internationalt. Midlerne til at opfylde dette formål blev anset for hensigtsmæssige og nødvendige. På denne baggrund fik klageren ikke medhold i sin klage.