Ikke-diskrimination: Krav om dansk billedlegitimation ved tegning af mobilabonnement

En klage vedrørte påstået forskelsbehandling på grund af nationalitet, da en person blev nægtet at tegne et abonnement hos et teleselskab, fordi vedkommende ikke kunne fremvise dansk udstedt billedlegitimation. Sagen, der oprindeligt var indbragt for Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, blev overført til behandling i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet, og afgørelsen skulle træffes efter den dagældende Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling.

Klageren, en svensk statsborger, oplyste, at han blev afvist, da han ikke havde et dansk kørekort eller pas, og at han efterfølgende fik oplyst af teleselskabets kundeservice, at man skulle være dansk statsborger for at tegne abonnement. Klageren mente, at dette udelukkende skyldtes hans nationalitet.

Teleselskabet forklarede, at deres kreditpolitik kræver dansk udstedt billedlegitimation (pas, kørekort, militært-ID, politi-ID, dansk opholdstilladelse eller ambassade-ID) i kombination med sygesikringsbevis eller folkeregisterudskrift for at vurdere kreditværdighed og forhindre svindel. De afviste, at der var et krav om dansk statsborgerskab, og beklagede eventuel misforståelse fra kundeservice. Selskabet fremhævede, at de accepterer opholdstilladelser fra udenlandske statsborgere og har mange kunder med andet statsborgerskab. De anførte, at kravet om dansk udstedt billed-ID skyldes medarbejdernes mulighed for at verificere gyldigheden og minimere svindelrisikoen, da tidligere accept af udenlandsk ID havde ført til høje svindelrater.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet bemærkede, at teleselskabets dokumentationskrav ikke forhindrer udenlandske statsborgere i at opfylde kravet, da en dansk opholdstilladelse også accepteres. Nævnet understregede, at det kun er kompetent til at udtale sig inden for rammerne af Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling, som forbyder forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse ved adgang til varer og tjenesteydelser.

Loven definerer både direkte og indirekte forskelsbehandling:

• Direkte forskelsbehandling foreligger, når en person behandles ringere på grund af race eller etnisk oprindelse.
• Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse stiller personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere, medmindre det er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne er hensigtsmæssige og nødvendige.

Nævnet fandt, at der ikke forelå direkte forskelsbehandling, da selskabets krav ikke lagde vægt på kundernes etniske oprindelse. Der blev heller ikke fundet indirekte forskelsbehandling. Selvom dokumentationsmulighederne er mere begrænsede for visse grupper af udlændinge (f.eks. EU-borgere uden krav om dansk kørekort eller nordiske statsborgere uden krav om dansk opholdstilladelse), indebærer disse begrænsninger ikke indirekte diskrimination på grund af etnisk oprindelse. Dansk pas kan udstedes til alle danske statsborgere uanset etnisk oprindelse, og for de fleste udenlandske statsborgere modsvares dette af muligheden for at dokumentere identitet via en dansk opholdstilladelse. De særlige regler for visse grupper af udlændinge, der giver dem en gunstig retsstilling, kan imidlertid ikke kvalificeres som indirekte diskriminerende på grund af etnicitet.

Konklusionen var, at teleselskabets krav om dansk udstedt billedlegitimation ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling.