Command Palette

Search for a command to run...

Nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse grundet ophørt samliv og manglende tilknytning

Dato

5. juni 2015

Myndighed

Udlændingenævnet

Ministerium

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Sagsnummer

W20150935425

Dokument

Åbn PDF

Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om at nægte forlængelse af opholdstilladelsen for en kenyansk statsborger og hendes to børn. Afgørelsen blev truffet i henhold til Udlændingeloven § 19, stk. 7 og Udlændingeloven § 26, stk. 1.

Klagerens opholdstilladelse, der blev meddelt i januar 2013, var betinget af samliv med hendes ægtefælle. Børnenes opholdstilladelser, meddelt i juli 2013, var betinget af, at klageren var fastboende i Danmark. Samlivet ophørte i maj 2014, og parret blev skilt i december 2014.

Vurdering af klagerens opholdstilladelse

Udlændingenævnet fandt, at betingelsen for klagerens opholdstilladelse ikke længere var opfyldt, da samlivet med ægtefællen var ophørt. Nævnet vurderede, at nægtelsen af forlængelsen ikke virkede særligt belastende for klageren. Dette blev begrundet med, at hun kun havde opholdt sig i Danmark i under to år, og at hun måtte antages at have en væsentlig tilknytning til sit hjemland, Kenya, hvorfra hun indrejste som 35-årig. Selvom klageren havde bestået Prøve i Dansk 2 og var i gang med en SOSU-uddannelse, ændrede dette ikke vurderingen.

Vedrørende klagerens påstand om vold fra ægtefællen bemærkede Udlændingenævnet, at samlivsophøret skyldtes ægtefællens valg om at fraflytte og søge separation og skilsmisse. Nævnet henviste til lovbemærkningerne til Udlændingeloven § 19, stk. 7, hvoraf det fremgår, at en udlænding selv skal godtgøre, at voldsudøvelsen har været den reelle årsag til samlivsophøret. Dette var ikke godtgjort i sagen, og voldspåstanden kunne derfor ikke føre til en ændret vurdering.

Vurdering af børnenes opholdstilladelser

Udlændingenævnet nægtede også at forlænge børnenes opholdstilladelser, da klageren ikke længere kunne anses for fastboende i Danmark. Nævnet fandt ikke, at der forelå personlige eller helbredsmæssige forhold, der gjorde nægtelsen særligt belastende for børnene. På trods af børnenes deltagelse i værkstedskurser og skolegang i Danmark, vurderede nævnet, at deres kortvarige ophold (indrejst som henholdsvis 15- og 13-årig) betød, at de ikke havde opnået en særlig tilknytning til Danmark, men fortsat havde en stærk tilknytning til Kenya.

Lignende afgørelser