Ekstra Bladet kritiseres for manglende dokumentation i artikler om Kærkommen

Kærkommen ApS klagede til Pressenævnet over flere artikler bragt i Ekstra Bladet og på ekstrabladet.dk den 26. januar 2015, idet virksomheden mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen omhandlede påstande om, at Kærkommen snød klienter og Københavns Kommune ved at afsætte urealistisk kort køretid, hvilket angiveligt resulterede i manglende eller forsinket hjælp til ældre og svage borgere. Kærkommen anførte, at Ekstra Bladet havde fejllæst kørelister, afvist at fremlægge dokumentation og baseret historien på anonyme kilder med potentielle hævnmotiver. Virksomheden fremhævede, at deres forretningsmodel var baseret på høj kundetilfredshed, og at de faktisk brugte mere tid på pleje, end de blev betalt for. Ekstra Bladet forsvarede sig med, at sagen var af væsentlig offentlig interesse, og at deres research var grundig, baseret på 14 kilder, borgerberetninger og fem prøvekørsler, der alle bekræftede problemerne med utilstrækkelig tid. Mediet argumenterede for, at Kærkommens afregningsmodel med kommunen skabte et incitament til at minimere tidsforbrug.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet behandlede udelukkende klagen vedrørende artiklerne offentliggjort den 26. januar 2015 og tog ikke stilling til spørgsmålet om genmæle, da dette allerede var bragt. Vedrørende artiklen "Sådan bli’r gamle snydt for hjælp" fandt Pressenævnet, at beskyldningerne om snyd var skadelige og krævede særlig efterprøvelse. Nævnet kunne dog ikke afgøre de modstridende forklaringer om kørelister og forelæggelse af dokumentation. Pressenævnet udtalte dog kritik af Ekstra Bladet for ikke at gøre det klart, hvad der var faktiske oplysninger, og hvad der var mediets egen vurdering og konklusion. Det forhold, at der ikke var tilstrækkelig køretid i kørelisterne, kunne ikke umiddelbart udelukke, at Kærkommens kunder havde fået den pleje, de havde betalt for. I forhold til kildekritik fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere brugen af anonyme kilder generelt, men understregede behovet for agtpågivenhed. Nævnet fandt ikke, at Ekstra Bladet havde undladt den fornødne kildekritik, da kildernes udtalelser blev understøttet af andre oplysninger.

Angående artiklen "Hjerneskadet: Jeg føler mig som en stor besparelse" udtalte Pressenævnet kritik. Oplysningerne om, at Kærkommen skulle have misligholdt sin aftale med en dement borgers mor, var skadelige og burde have været forelagt Kærkommen på tilstrækkelig vis. Selvom Ekstra Bladet havde stillet et generelt spørgsmål, burde de have udleveret navnet på den pårørende, så Kærkommen kunne orientere sig i den konkrete sag.

Pressenævnet fandt ingen grund til at kritisere lederartiklen "Omsorg på samlebånd", da der i debatindlæg tillades en højere grad af frisprog, og udsagnene fremstod som Ekstra Bladets vurdering. I medfør af Medieansvarsloven § 49 pålagde Pressenævnet Ekstra Bladets ansvarshavende redaktør at offentliggøre en meddelelse om kritikken i avisen og på ekstrabladet.dk.