Fastholdelse af påbud om indretning af skærmarbejdspladser i reception
Dato
13. februar 2015
Myndighed
Arbejdsmiljøklagenævnet
Ministerium
Beskæftigelsesministeriet
Sagsnummer
W20150907725
Dokument
Åbn PDFArbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse om, at [navn udeladt] skal sikre, at arbejdsbordene i receptionen er indstillelige og at skærmarbejdspladserne indrettes med tilstrækkelig plads til at hvile hænder og arme. Afgørelsen skal efterkommes senest den 29. maj 2015.
Nævnet begrunder afgørelsen med, at arbejdspladsen i receptionen anvendes af flere medarbejdere i mere end 1-2 timer dagligt, og at bordene ikke kunne indstilles i højden. Det følger af Arbejdsmiljøloven § 42, stk. 1 at arbejdsstedet skal indrettes sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Desuden skal stole og arbejdsborde, der anvendes af skiftende personale, i fornødent omfang være indstillelige.
Vedrørende skærmarbejdspladserne har nævnet lagt vægt på, at receptionisterne arbejder ved en skærm i ca. 2 timer dagligt, og at der ikke er støtte til underarme og håndled. Nævnet henviser til, at skærmterminalarbejdspladser skal indrettes og forsynes med inventar, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Klagepunkter
[navn udeladt] anførte, at receptionisterne primært er værter og ikke tilbringer meget tid ved receptionen. Nævnet bemærkede hertil, at en stationær arbejdsplads skal være let indstillelig, når en medarbejder arbejder længere end få minutter ad gangen og samlet mere end 1-2 timer næsten dagligt ved en arbejdsplads.
Arbejdstilsynet har hjemmel til at afgive påbud i henhold til Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.
Lignende afgørelser