Ret til erstatning for voldsoffer trods tidligere tilknytning til bandemiljø

Denne sag omhandler en ansøgning om erstatning efter et voldeligt overfald i ansøgerens eget hjem, hvor spørgsmålet om accept af risiko på grund af tidligere miljøtilknytning var centralt.

Overfaldet og de faktiske omstændigheder

Ansøgeren blev i sit hjem opsøgt af tre ukendte gerningsmænd. Under overfaldet blev ansøgeren pacificeret med tåregas og efterfølgende udsat for omfattende vold. Gerningsmændene anvendte en jernkølle til at tildele ansøgeren adskillige slag på både hovedet og kroppen, hvilket resulterede i alvorlige personskader.

Juridiske spørgsmål og oprindelige vurderinger

Det centrale juridiske spørgsmål i sagen var, om ansøgeren havde udvist en adfærd, der kunne begrunde et bortfald af erstatning i henhold til Offererstatningsloven § 6 a. Erstatningsnævnet havde oprindeligt vurderet, at ansøgeren ved sin tidligere tilknytning til bande- og rockermiljøet havde accepteret en risiko for voldelige overfald. Nævnet støttede sig til forarbejderne i betænkning nr. 1019/1984, som beskriver, at personer i sådanne miljøer ofte ikke kan opnå erstatning for påregnelige skader.

Ansøgerens påstande under sagsanlægget

Ansøgeren valgte at sagsøge nævnet med påstand om, at tilskadekomsten var omfattet af Offererstatningsloven § 1. Han argumenterede for følgende:

• Han havde forladt bandemiljøet på tidspunktet for overfaldet.
• Der var ikke længere en aktiv tilknytning, der kunne retfærdiggøre et bortfald af erstatning.
• Overfaldet skete i hans eget hjem uden direkte provokation i den specifikke situation.

Nævnet endte med at anerkende ansøgerens krav på erstatning, efter at der under retssagen kom nye oplysninger frem.

Nævnets endelige afgørelse og begrundelse

Som følge af de nye oplysninger, der fremkom under sagsanlægget, ændrede Erstatningsnævnet sin vurdering. Nævnet lagde herefter vægt på, at det kunne dokumenteres, at ansøgeren ikke havde haft kontakt til bande- og rockermiljøet i det seneste år forud for overfaldet.