Afslag på familiesammenføring: Manglende fast samlivsforhold og særlige grunde

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring efter Udlændingeloven § 9, stk. 1 og Udlændingeloven § 9c, stk. 1. Begrundelsen var, at ansøgeren og den herboende kæreste ikke havde etableret et fast samlivsforhold af længere varighed på en fælles bopæl. Parret havde mødtes i Marokko i 2011, men havde kun boet sammen under ferieophold i Marokko og Danmark.

Udlændingenævnet bemærkede, at samliv under besøgsophold, afbrudt af perioder uden fælles samliv, ikke kan medregnes i vurderingen af et længerevarende samlivsforhold. Da den herboende aldrig havde været registreret som udrejst af Danmark, og ansøgeren aldrig havde haft opholdstilladelse i Danmark, fandt nævnet ikke, at der forelå et fast samlivsforhold.

Endvidere fandt Udlændingenævnet ikke, at der var ganske særlige grunde til at give opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9c, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at Danmark ikke var det land, der var nærmest til at beskytte forholdet mellem ansøgeren og den herboende, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, da de primært havde tilbragt tid sammen under ferieophold. Det blev også bemærket, at sociale og økonomiske forhold ikke kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter Udlændingeloven.