Sag om påstået varemærkekrænkelse; spørgsmål om forelæggelse for EF-Domstolen vedrørende værneting (EF-domskonventionens art. 6, nr. 1)

Sagen omhandlede en tvist mellem Hummel A/S (sagsøger) og fire sagsøgte selskaber: Ellos A/S, Ellos AB, Redcats OY og Redcats AS. Hummel A/S, en dansk producent af beklædningsgenstande, nedlagde påstand om, at de sagsøgte in solidum skulle betale 129.750 kr. med procesrente for krænkelse af EF-varemærker og nationale varemærker anvendt på beklædningsgenstande.

Parternes påstande

• Hummel A/S: Krævede 129.750 kr. med procesrente for varemærkekrænkelse.
• Ellos A/S: Påstod frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.
• Ellos AB, Redcats OY, Redcats AS: Påstod afvisning, subsidiært frifindelse og mest subsidiært betaling af et mindre beløb.

Sagsfremstilling og det centrale spørgsmål

De sagsøgte er helejede datterselskaber af den franske Redcats-koncern med domicil i henholdsvis Danmark, Sverige, Finland og Norge, og driver postordre-virksomhed med salg af beklædningsgenstande.

Sagens kerne var spørgsmålet om, hvorvidt Sø- og Handelsretten skulle anmode EF-domstolen om at træffe en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af EF-domskonventionens artikel 6, nr. 1. Spørgsmålet var, om der bestod en tilstrækkelig sammenhæng mellem krav rejst af en EU-varemærkeindehaver mod en sagsøgt i den stat, hvor sagen er anlagt, og mod flere sagsøgte i andre kontraherende stater, for at artikel 6, nr. 1, kunne finde anvendelse. Dette inkluderede overvejelser om, hvorvidt de sagsøgte tilhørte samme koncern, havde en fælles forretningspolitik, eller om de hævdede krænkelseshandlinger var de samme eller næsten de samme.

Parternes anbringender

Sagsøgerens argumenter:

• De sagsøgte kunne sagsøges i Danmark i medfør af EF-domskonventionens artikel 6, nr. 1, da forordningen om EF-varemærker (40/94) af 20. december 1993 udtrykkeligt henviste til konventionen.
• Der var tilstrækkelig indbyrdes sammenhæng mellem kravene, hvilket opfyldte betingelsen i EF-domstolens afgørelse C-189/87 (Kalfelis-sagen).
• De sagsøgte var koncernforbundne selskaber.
• EF-domstolens afgørelse i C-539/03 (Roche Nederland) vedrørte europæiske patenter og var derfor ikke direkte overførbar til sager om EU-varemærker og nationale varemærker.

De sagsøgtes argumenter:

• Rette værneting var de sagsøgtes domicillande i medfør af EF-varemærkeforordningens artikel 93, stk. 1.
• EF-domskonventionens artikel 6, nr. 1, fandt ikke anvendelse, da kravene ikke krævede samtidig påkendelse for at undgå uforenelige afgørelser, jf. Kalfelis-sagen.
• De sagsøgte var selvstændige juridiske enheder, og det var uden betydning, om de var koncernforbundne.
• Eventuelle divergerende nationale afgørelser ville ikke være "indbyrdes modstridende", da de ikke ville være truffet på samme faktiske og retlige grundlag.
• EF-domstolens afgørelse i C-539/03 (Roche Nederland) besvarede de ønskede spørgsmål med tilstrækkelig klarhed, hvorfor en forelæggelse var unødvendig (acte éclairé-doktrinen).

Sø- og Handelsretten henviste til EF-domstolens dom af 13. juli 2006 i sagen C-539/03, Roche Nederland BV. I denne dom fastslog EF-domstolen, at artikel 6, nr. 1, i Bruxelles-konventionen ikke finder anvendelse i tvister om krænkelse af et europæisk patent, selv når flere selskaber fra forskellige kontraherende stater, der tilhører samme koncern, er sagsøgt for lignende adfærd baseret på en fælles forretningspolitik.

Retten bemærkede, at selvom der for varemærker ikke findes bestemmelser svarende til patentkonventionens artikel 2, stk. 2, og artikel 64, stk. 4, fremgår det af 10. betragtning i præamblen til varemærkedirektivet, at spørgsmål om forveksling henhører under nationale retsplejeregler. Ligeledes skal eventuelle sanktioner efter varemærkeforordningens artikel 14, stk. 1, og 98, stk. 2, fastsættes efter nationale regler.

Retten vurderede, at EF-domstolens fortolkning af domskonventionens artikel 6, stk. 1, kunne overføres til den foreliggende sag om varemærkekrænkelse. En forelæggelse af de af sagsøgeren foreslåede spørgsmål blev derfor skønnet unødvendig, da det ikke var sandsynligt, at en besvarelse ville afvige fra resultatet i Roche Nederland-dommen.

Afgørelse

Retten forelægger ikke de af Hummel A/S foreslåede spørgsmål for EF-Domstolen.