Vildledende markedsføring af bælter – brug af betegnelsen "ægte læder" ved delvis anvendelse af bonded læder

Sagen omhandlede en tvist mellem to konkurrerende virksomheder på det danske marked for salg af bælter en gros: Bosswik ApS (sagsøger) og Philipsons A/S (sagsøgte). Kernen i sagen var, hvorvidt Philipsons havde overtrådt markedsføringsloven ved at sælge bælter mærket "genuine leather" eller "ægte læder", når bælterne helt eller delvist bestod af "bonded læder".

Baggrund og Parternes Positioner

Philipsons var markedsleder med en andel på 30-40%, mens Bosswik havde 15-18% og producerede hovedsageligt selv. Sagen fokuserede på Philipsons' praksis indtil 2003, hvor bælter med en forside af læder og en bagside eller mellemlag af bonded læder blev mærket som "genuine leather".

"Bonded læder" er et produkt fremstillet af garvet hud eller skind, der er mekanisk og/eller kemisk opdelt i fiberpartikler og derefter gendannet i pladeform. Det adskiller sig fra "ægte læder", som bevarer den originale fiberstruktur.

Der var ingen specifikke danske eller europæiske regler for mærkning af bælter, i modsætning til fodtøj, hvor Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/11/EF og Forbrugerstyrelsens bekendtgørelse nr. 759 af 15. september 1995 definerer "læder". Forbrugerstyrelsen havde dog udtalt, at disse definitioner kunne anvendes som fortolkningsbidrag for bælter.

Bosswiks Påstande

Bosswik påstod, at Philipsons skulle:

• Anerkende overtrædelse af Markedsføringsloven § 1 og Markedsføringsloven § 3 ved salg af bælter med bonded læder under betegnelsen "ægte læder" eller "genuine leather".
• Ometiketterere, tilbagekalde og udsende berigtigende meddelelser for alle sådanne bælter.
• Betale 500.000 kr. i erstatning, subsidiært et mindre beløb, med procesrente.

Philipsons' Forsvar og Anerkendelser

Philipsons påstod frifindelse, men anerkendte tre enkeltstående fejlproduktioner, hvor bælter var mærket "Genuine Leather" med urette:

• Bælte nr. 512: Bestod i sin helhed af bonded læder.
• Bælte nr. 651: Forsiden bestod ikke af spalt.
• Bælte nr. 655: For- og bagsider bestod af et kunstprodukt.

Philipsons fremhævede, at de siden 2003 havde ændret deres mærkningspraksis til at angive alle materialer korrekt, og at bonded læder var et forbedret produkt, der muliggjorde billigere bælter. De argumenterede for, at mærkningen ikke var vildledende over for detailhandlere, og at forbrugere primært fokuserede på forsiden og prisen af bæltet.

Sø- og Handelsretten afgjorde sagen den 29. februar 2008.

Rettens Afgørelse vedrørende Påstand 1 (Vildledning)

Retten tog Bosswiks påstand 1 til følge i det omfang, Philipsons selv havde anerkendt en fejl. Philipsons blev dømt til at anerkende, at de havde handlet i strid med Markedsføringsloven § 1 og Markedsføringsloven § 3 ved at have solgt en enkeltstående fejlproduktion af bælte nummer 512, som med urette var mærket "Genuine Leather", idet bæltet i sin helhed var af bonded læder.

Philipsons' øvrige anerkendelser (vedrørende bælte nr. 651 og 655) blev anset for irrelevante for Bosswiks påstand 1, da denne specifikt omhandlede bælter af bonded læder, ikke polyurethan eller kunstprodukter.

Retten fandt ikke grundlag for at fastslå, at Philipsons' generelle markedsføringspraksis indtil 2003, hvor bælter med forside af læder og bagside af bonded læder blev mærket "genuine leather", var vildledende eller i strid med god markedsføringsskik. Dette blev begrundet med:

• Fodtøjsdirektivets irrelevans: Reglerne i Direktivet om mærkning af fodtøj og den danske bekendtgørelse herom gælder alene for fodtøj og kan ikke udvides til bælter, da dette ville skabe handelshindringer i strid med EU-traktatens regler om fri bevægelighed for varer.
• Forbrugeropfattelse: Købere af bælter lægger primært vægt på bæltets forside og pris. Det er ikke forventeligt, at bagsiden skal være af samme materiale som forsiden, især ved billigere bælter. Forbrugere forventes at være opmærksomme på sammenhængen mellem pris og kvalitet.
• Branchepraksis: Der var ikke fremlagt tilstrækkeligt bevis for, at Philipsons' praksis afveg fra sædvanlig branchepraksis på det danske og europæiske marked.
• Detailhandleres viden: Philipsons' direkte medkontrahenter (detailhandlere) forventes at kende forskel på læder og bonded læder samt sammenhængen mellem pris og kvalitet.

Rettens Afgørelse vedrørende Påstand 2 og 3 (Ometikettering og Erstatning)

Retten frifandt Philipsons for Bosswiks påstande 2 (ometikettering, tilbagekaldelse, berigtigelse) og 3 (erstatning). Dette skyldtes, at der ikke var grundlag for at pålægge ometikettering mv. for den enkeltstående fejlproduktion af bælte nr. 512, og der var intet grundlag for, at Bosswik havde lidt tab som følge af denne erkendte fejlmærkning af 500-1.000 bælter. Aftalen med Din TøjMand-kæden blev anset for en forretningsmæssig disposition uden relation til mærkningen.

Sagsomkostninger

Bosswik ApS blev pålagt at betale 17.500 kr. i sagsomkostninger til Philipsons A/S inden 14 dage.