Sø- og Handelsrettens dom om Viasats abonnementsvilkår og opsigelsesbetingelser

Sagen omhandlede Viasat A/S' markedsføring og abonnementsvilkår for deres Guld-abonnement, især vedrørende bindingsperioder og automatisk forlængelse. Hovedspørgsmålene var, om Viasats vilkår var i strid med god markedsføringsskik, og om opsigelsesvilkårene manglede klarhed og forståelighed, hvilket ville kræve fortolkning i overensstemmelse med Aftaleloven § 38b.

Sagernes parter og baggrund

Sagen blev anlagt af Forbrugerrådet som mandatar for Poul Jeppesen og Eva Hvilsted mod Viasat A/S, med Forbrugerombudsmanden som hovedintervenient. Udfaldet af sagen ville påvirke næsten 3.000 lignende sager.

Viasat er en international udbyder af tv-signaler via satellit og kabel, der tilbyder forskellige tv-pakker. Selskabet havde omkring 300.000 kunder, og deres aftaler var reguleret af standardbetingelser, der løbende var blevet ændret.

Poul Jeppesens og Eva Hvilsteds sager

Poul Jeppesen tegnede i juni 2001 et Guld-abonnement som del af et kampagnetilbud, der inkluderede satellitudstyr. Aftalen var uopsigelig i 12 måneder og forlængedes automatisk, hvis den ikke blev opsagt skriftligt med 30 dages varsel til udgangen af en abonnementsperiode. Jeppesen forsøgte at opsige abonnementet i juni 2002, men Viasat afviste opsigelsen med henvisning til, at den var sket for sent i forhold til den automatiske forlængelse. Forbrugerklagenævnet gav Jeppesen medhold og fastslog, at opsigelsen var gyldig fra 1. august 2002, da vilkårene skulle fortolkes til forbrugerens gunst, jf. Aftaleloven § 38b.

Eva Hvilsted indgik i februar 1999 en Basis-abonnementsaftale og opgraderede i sommeren 2001 til et Guld-abonnement via et telefonisk tilbud. Da hun modtog en opkrævning for fornyelse i maj 2002, forsøgte hun at ændre til et Basis-abonnement, men Viasat fastholdt, at hun var bundet i yderligere 12 måneder, da opsigelsen ikke var sket inden for fristen. Forbrugerklagenævnet gav også Hvilsted medhold med samme begrundelse som i Jeppesens sag.

Forbrugerombudsmandens påstande

Forbrugerombudsmanden nedlagde følgende påstande:

• Forbyde Viasat at anvende vilkår, der binder forbrugere i mere end 6 måneder.
• Forbyde Viasat at anvende vilkår, der forhindrer forbrugere i at opsige abonnementet med 30 dages varsel efter en bindingsperiode.
• Påbyde Viasat at underrette berørte kunder om, at de stridige vilkår ikke kan håndhæves.
• Påbyde Viasat at meddele kunder, der har betalt under protest, at de har et tilbagebetalingskrav.
• Påbyde Viasat at tilbagebetale beløb opkrævet i henhold til de stridige vilkår.

Viasats forsvar

Viasat påstod frifindelse og argumenterede for, at deres vilkår var rimelige og sagligt begrundede. De henviste til, at den lange bindingsperiode var nødvendig for at dække investeringer i satellitudstyr og for at sikre en stabil kundebase, hvilket var afgørende for forhandlinger med kanaludbydere og sponsorer. Viasat mente, at vilkårene var klare og forståelige, og at forbrugerne forstod sammenhængen mellem den lave pris på udstyr og bindingsperioden. De anførte desuden, at lignende vilkår var almindelige i Europa, og at en dom mod dem ville føre til højere abonnementsafgifter. Viasat bestred, at domstolene skulle fastsætte generelle regler for bindingsperioder, da dette var lovgivningsmagtens opgave.

Retten fandt, at Viasats abonnementsvilkår, særligt vedrørende opsigelse og abonnementsperiode, manglede den fornødne klarhed og forståelighed. Dette medførte, at vilkårene skulle fortolkes i overensstemmelse med Aftaleloven § 38b, stk. 1, hvilket betyder, at de skulle fortolkes på den for forbrugeren mest gunstige måde.

Afgørelse vedrørende Forbrugerrådets påstande

Retten gav Forbrugerrådet medhold i sagerne for Poul Jeppesen og Eva Hvilsted. Det blev fastslået, at ingen af forbrugerne var blevet tilstrækkeligt vejledt om opsigelses- og abonnementsperioden, og at vilkårene ikke havde været genstand for individuel forhandling. Retten fandt, at abonnementerne efter en naturlig forståelse kunne opsiges med et normalt kort varsel (30 dage til udgangen af en måned) efter udløbet af den første bindingsperiode.

• Poul Jeppesen: Viasat A/S skulle anerkende, at hans Guld-abonnement var opsagt med virkning fra 1. august 2002, og betale ham 80 kr. med procesrente fra 10. marts 2003.
• Eva Hvilsted: Viasat A/S skulle anerkende, at hendes Guld-abonnement var opsagt med virkning fra 1. august 2002, og betale hende 80 kr. med procesrente fra 10. marts 2003.
• Viasats selvstændige påstand mod Eva Hvilsted om betaling af 1.921 kr. blev afvist.

Afgørelse vedrørende Forbrugerombudsmandens påstande

Retten traf afgørelse efter flertal:

Påstand 1 (Bindingsperiode over 6 måneder)

Et flertal af dommerne fandt, at spørgsmålet om fastsættelse af en almindelig, tvingende regel om adgang til at opsige abonnementsaftaler med et vist varsel måtte afgøres af lovgivningsmagten. Derfor kunne Forbrugerombudsmandens påstand 1 ikke tages til følge. Et mindretal fandt dog, at det skulle forbydes Viasat at anvende vilkår, der bandt forbrugere i mere end 6 måneder.

Påstand 2 (Automatisk forlængelse)

Et flertal af dommerne fandt, at vilkåret om automatisk forlængelse var i strid med god markedsføringsskik, jf. Markedsføringsloven § 1, og hæderlig forretningsskik, jf. Aftaleloven § 38c og § 36. Vilkåret bevirkede en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren og påførte forbrugeren en betydelig risiko for unødvendige udgifter. Viasat havde ikke gjort noget for at forebygge denne risiko. Det blev derfor forbudt Viasat at anvende vilkår om automatisk forlængelse af abonnementet, hvis kunden ikke opsagde med mindst 30 dages skriftligt varsel til udgangen af en abonnementsperiode. Et mindretal fandt, at påstanden i sin principale udgave skulle tages til følge.

Påstand 3, 4 og 5 (Underretning og tilbagebetaling)

Som en konsekvens af afgørelsen vedrørende påstand 2 blev Forbrugerombudsmandens påstande 3, 4 og 5 taget til følge:

• Viasat A/S blev påbudt at underrette berørte kunder om, at de stridige vilkår ikke kunne håndhæves.
• Viasat A/S blev påbudt at meddele kunder, der havde betalt abonnementsafgift under protest, at de havde et tilbagebetalingskrav.
• Viasat A/S blev påbudt at tilbagebetale allerede modtagne beløb, der var opkrævet i henhold til de stridige vilkår.

Sagsomkostninger

Viasat A/S skulle inden 14 dage betale 150.000 kr. i sagsomkostninger til Forbrugerrådet. Beløbet tilfaldt statskassen. I forholdet mellem Viasat A/S og Forbrugerombudsmanden betalte hver part egne omkostninger.

Se også V 30/03