Sag om overtrædelse af konkurrenceloven og markedsføringsloven ved kommunale udbud

Sagen omhandlede Gentofte Kommunes krav om erstatning fra N.H. Hansen & Søn A/S og Elindco Byggefirma A/S som følge af overtrædelse af konkurrenceloven i forbindelse med ulovlige kartelaftaler i byggebranchen. Gentofte Kommune var bygherre på to projekter, "Skovshoved Havn" og "Dyssegårdsskolen", hvor de sagsøgte havde indgået prisaftaler.

Sagens Oprindelse og Indhold

Gentofte Kommune anlagde sag mod de to sagsøgte med påstand om erstatning. Baggrunden var, at 19 virksomheder i byggebranchen havde vedtaget strafferetlige bødeforlæg, og én virksomhed var dømt for overtrædelse af konkurrenceloven ved indgåelse af kartelaftaler. N.H. Hansen & Søn A/S og Elindco Byggefirma A/S havde begge vedtaget bødeforlæg for udbuddet vedrørende "Skovshoved Havn". N.H. Hansen & Søn A/S havde derudover vedtaget bødeforlæg for udbuddet vedrørende "Dyssegårdsskolen", hvor Elindco Byggefirma A/S ikke var involveret.

Gentofte Kommune påstod, at betingelserne for kumulation af sagerne var opfyldt i medfør af Retsplejeloven § 250, subsidiært at sagerne skulle behandles i forbindelse med hinanden. Kommunen anmodede desuden om, at sagerne blev behandlet af 3 juridiske dommere, da de anså sagerne for at have principiel karakter og betydning for en række øvrige sager, der udløb af "byggekartellet".

Erstatningskrav

Gentofte Kommunes erstatningskrav var opgjort som følger:

Parternes Argumenter

• Gentofte Kommune gjorde gældende, at de sagsøgtes prisaftaler var dele af et samlet kartel, og at beregningsmetoden fra den ene sag kunne overføres til den anden. Kumulation ville ikke påføre Elindco unødige omkostninger.
• N.H. Hansen & Søn A/S protesterede mod kumulation og anførte, at sagerne ikke vedrørte det samme "kartel", og at de enkelte entreprisesager ikke nødvendigvis havde sammenhæng. De mente ikke, der var grundlag for 3 dommere, da der ikke var varslet andre krav, og Erstatningsdirektivet ikke var implementeret.
• Elindco Byggefirma A/S protesterede ligeledes mod kumulation og anførte, at kravene beror på adskilte aftaler, forhandlinger og forløb, og at Elindco ikke var involveret i "Dyssegårdsskolen". De mente, at kumulation ville være uproportional og urimelig, da deres sagsgenstand var væsentlig mindre.

Sø- og Handelsretten afsagde kendelse om kumulation af sagerne og antallet af dommere.

Rettens Afgørelse

Retten lagde til grund, at betingelserne for kumulation af kravene over for de to sagsøgte, som nævnt i Retsplejeloven § 250, stk. 1, nr. 1-4, var opfyldt. Spørgsmålet var herefter, om betingelsen i Retsplejeloven § 250, stk. 1, nr. 5, om procesøkonomiske og procestekniske hensyn var opfyldt.

Retten fandt, at:

• Begge sagsøgte havde erkendt at have indgået i prisaftaler, der var behandlet som en del af et samlet kartel, hvilket betød, at sagerne udspringer af samme retsforhold.
• Selvom erstatningssagen vedrørende "Dyssegårdsskolen" i sit udgangspunkt ikke angik Elindco, kunne det ikke udelukkes, at begge sager havde en sådan sammenhæng, at de med fordel kunne behandles under samme sag.
• Forberedelsen og hovedforhandlingen kunne tilrettelægges under hensyntagen til de sagsøgtes individuelle procesøkonomiske interesser.
• Kravene mod begge sagsøgte angik erstatningskrav, der udspringer af en overtrædelse af Konkurrenceloven § 23, og derfor burde bedømmes under ét af de samme dommere.

Retten fandt, at sagerne havde principiel karakter, idet udfaldet kunne få væsentlig betydning for andre end parterne. Betingelserne for, at 3 dommere skulle deltage i afgørelsen af sagen, jf. Retsplejeloven § 12, stk. 3, nr. 2, var derfor opfyldt.

Det blev bestemt:

• De sagsøgtes påstande om, at sagerne mod dem skulle behandles hver for sig, blev ikke taget til følge.
• Sagen skulle behandles under medvirken af 3 juridiske dommere, dog med forbehold for, at sagen kunne ændre karakter under forberedelsen, således at betingelserne for 3 dommere ikke længere var opfyldt.