Sag om prøvelse af udtalelse i Konkurrenceankenævnets kendelse vedrørende konkurrencebegrænsende aftalevilkår

Viasat Broadcasting UK Ltd. (Viasat) indbragte en sag for Sø- og Handelsretten mod Konkurrencerådet. Sagen vedrørte en afgørelse truffet af Konkurrenceankenævnet den 27. april 2007, som ophævede Konkurrencerådets afgørelse af 29. marts 2006 og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Baggrund for tvisten

Sagen omhandlede Viasats aftalevilkår 3.5 i deres "Almindelige betingelser for distribution af kanaler". Dette vilkår fastslog, at hvis en operatør opdelte programudbuddet i flere pakker, var det en betingelse for adgang til Viasats programmer, at den første programpakke kun indeholdt ikke-kommercielle tv-kanaler. Ved uenighed om den primære pakke var Viasats opfattelse afgørende.

• Konkurrencerådets oprindelige afgørelse (29. marts 2006):

  • Truffet efter en klage fra Forenede Danske Antenneanlæg.
  • Rådet fandt ikke, at Viasats bestemmelser om placering udgjorde en mærkbar konkurrencebegrænsning, jf. Konkurrenceloven § 6.
  • Rådet fandt heller ikke, at Viasats krav udgjorde misbrug af dominerende stilling, jf. Konkurrenceloven § 11.
  • Konklusionen var, at der ikke var grundlag for at gribe ind over for vilkåret.

• Konkurrenceankenævnets afgørelse (27. april 2007):

  • Ankenævnet fandt, at Konkurrencerådets markedsafgrænsning var mangelfuld.
  • Ankenævnet udtalte, at Viasats aftalevilkår 3.5 efter sin karakter måtte anses for at have til formål at begrænse konkurrencen, jf. Konkurrenceloven § 6, stk. 1.
  • Afgørelsen blev ophævet, og sagen blev hjemvist til fornyet behandling i Konkurrencerådet.

Viasats påstande for Sø- og Handelsretten

Viasat indbragte sagen for Sø- og Handelsretten i medfør af Konkurrenceloven § 20, stk. 3 og nedlagde følgende påstande:

• Principalt: Konkurrenceankenævnets udtalelse af 27. april 2007 om, at aftalevilkår 3.5 efter sin karakter må anses for at have til formål at begrænse konkurrencen, jf. Konkurrenceloven § 6, stk. 1, kendes uberettiget.
• Subsidiært: Konkurrenceankenævnets udtalelse af 27. april 2007 ophæves.

Argumenter for realitetsbehandling

Viasat gjorde gældende, at selskabet havde en væsentlig og aktuel interesse i at få realitetsbehandlet Konkurrenceankenævnets udtalelse. Viasat anførte, at udtalelsen havde en bindende retsvirkning, da den fastslog, at vilkåret var ulovligt og ville normere den fremtidige behandling af sagen. Dette kunne potentielt udsætte Viasat for forbud og straf. Viasat mente, at en domstolsprøvelse var nødvendig for at skabe klarhed om retstilstanden.

Argumenter for afvisning

Konkurrencerådet gjorde gældende, at Sø- og Handelsretten kan efterprøve Konkurrenceankenævnets afgørelse, men ikke afgørelsens præmisser. Rådet anførte, at ankenævnets udtalelse ikke var en endelig afgørelse, men en del af begrundelsen for hjemvisningen. Da ankenævnet ikke havde truffet en egentlig afgørelse om, hvorvidt vilkåret stred mod konkurrenceloven, og da markedsafgrænsningen var mangelfuld, var hjemvisningen korrekt. Konkurrencerådet mente, at Viasat fortsat ville have mulighed for at indbringe sagen for domstolene efter en ny afgørelse fra Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet.

Sø- og Handelsretten fandt, at Viasats sag, som indbragt i medfør af Konkurrenceloven § 20, stk. 3, ikke kunne behandles.

Rettens vurdering

Retten lagde vægt på, at den udtalelse, Viasat ønskede prøvet, var en del af begrundelsen for Konkurrenceankenævnets afgørelse om at ophæve og hjemvise Konkurrencerådets afgørelse til fornyet behandling. Udtalelsen indeholdt således ikke en afgørelse i sig selv, der direkte påvirkede Viasats retsstilling på en måde, der kunne indbringes for domstolene på dette stadie.

Afgørelse

Konkurrencerådets påstand om afvisning blev taget til følge. Sagen blev afvist.

Sagsomkostninger

Viasat Broadcasting UK Ltd. blev pålagt at betale 37.500 kr. i sagsomkostninger til Konkurrencerådet inden 14 dage. Beløbet skulle forrentes efter Renteloven § 8 a.

Sagen er anket til Højesteret den 15. januar 2009 (HR 20/09).Sagen er sluttet i Højesteret den 15. januar 2010.