Lovvalg i erstatningssag vedrørende konkurrencebegrænsende aftaler

Sagen omhandler en tvist om lovvalg i en erstatningssag uden for kontrakt, hvor sagsøgeren, Cheminova A/S, kræver erstatning af de sagsøgte, Akzo Nobel Functional Chemicals BV og Akzo Nobel Base Chemicals AB, for påståede overpriser som følge af et ulovligt markedsdelings- og priskartel for monochloreddikesyre (MCCA).

Baggrund for Sagen

Europa-Kommissionen pålagde den 19. januar 2005 Akzo Nobel-koncernen en bøde på 84,38 mio. euro (ca. 630 mio. kr.) for overtrædelse af EF-traktatens artikel 81 (nu TEUF artikel 101) ved at have deltaget i et kartel fra 1984 til maj 1999. Cheminova købte Azonol, et MCCA-produkt, af Akzo Nobel i denne periode og mener at have betalt overpriser.

Cheminovas Påstand

Cheminova kræver betaling af 75.822.656 kr. i erstatning, opgjort som differencen mellem den betalte pris og en beregnet lavere markedspris uden kartellet. Cheminova har nedlagt påstand om, at sagen skal afgøres efter dansk ret, idet de anfører, at:

• Lovvalget for erstatningsansvar uden for kontrakt skal afgøres efter princippet om lex loci delicti commissi, hvor virkningerne af de skadegørende handlinger indtrådte.
• Sagen vedrører konkurrencebegrænsende foranstaltninger, hvor Akzo Nobel tilsigtede, at handlingerne skulle have virkning i et andet land, specifikt det danske marked.
• Dette er i overensstemmelse med princippet i Rom II-forordningen (nr. 864/2007) artikel 6, stk. 3, litra a, om anvendelse af loven i det land, hvor markedet påvirkes.
• Akzo Nobels adfærd udgør et distancedelikt, hvor handlingen skete i udlandet (Holland/Sverige), men virkningen (økonomisk tab) indtrådte i Danmark.
• Forhandlinger og prisaftaler fandt sted på møder i Danmark, og Akzo Nobels danske datterselskab var bemyndiget til at indgå prisaftaler.

Akzo Nobels Påstand

Akzo Nobel har nedlagt påstand om frifindelse og anfører, at sagen skal afgøres efter hollandsk ret for leverancer fra Holland (1986-1995) og svensk ret for leverancer fra Sverige (fra 1995 og frem). Akzo Nobel anfører, at:

• Lovvalget skal følge lex loci delicti, hvor de skadegørende handlinger blev foretaget, dvs. Holland og Sverige, hvor produktion, salg, levering og risikoovergang fandt sted.
• Fakturering og betaling skete til konti i Holland og Sverige, hvilket indikerer, at Cheminova trådte ind på disse markeder.
• Akzo Nobels adfærd har ikke karakter af en grænseoverskridende handling, da salg, fakturering og levering skete i Holland og Sverige, og eventuelt tab kun påvirkede en bankkonto i Danmark.
• Rom II-forordningen er uden betydning, da den ikke finder anvendelse i sagen grundet Danmarks retlige forbehold og ikrafttrædelsesdato (19. januar 2009).
• Sagen har størst tilknytning til Holland og Sverige, hvor Akzo Nobel har hjemsted, og hvor produktion, salg og levering fandt sted.

Sø- og Handelsretten fastslog, at Cheminovas krav, uanset at det hidrører fra parternes kontraktrelationer, er et erstatningskrav uden for kontrakt, baseret på Akzo Nobels overtrædelse af konkurrenceretlige regler. Retten fandt, at spørgsmålet om lovvalg ikke afgøres af produktionssted, leveringssted, faktureringssted eller betalingssted.

Retten lagde vægt på, at Cheminovas mulige økonomiske tab som følge af Akzo Nobels ansvarspådragende adfærd er lidt i Danmark, og at dette har været kendeligt for Akzo Nobel på tidspunkterne for adfærden.

Under hensyn til det anførte blev Cheminovas påstand om, at sagen afgøres efter dansk ret, taget til følge.

Kendelse.