Sag om royaltyaftale og konkurrencebegrænsning vedrørende glasperler

Sagen omhandler en royaltyaftale indgået primo 2005 mellem Pandora Production Co. Ltd. (Pandora Production) og Lise Aagaard Copenhagen A/S (LAC) vedrørende design og produktion af glasperler til Pandoras armbånd. Aftalen fastsatte en royalty på 12,5 % af Pandoras samlede nettoomsætning af glasperler, uanset om de var designet af LAC eller andre. Senere tillæg justerede royaltyen til en fast pris pr. perle, indeksreguleret årligt.

Baggrund for Aftalen

Pandora, kendt for sine charms-armbånd, ønskede at indgå på glasperlemarkedet for at imødegå konkurrence fra bl.a. Charlot Design. Pandora Production manglede knowhow til glasperleproduktion og indgik derfor aftale med LAC, der var pioner inden for glasperler i Danmark og havde erfaring med design og produktionsteknikker. LAC's ydelser omfattede design af glasperler, teknisk assistance, udvikling af værktøj og oplæring af produktionspersonale.

Tvistens Kerne

Uenigheden opstod, da Pandora-koncernen overvejede at købe glasperler fra andre producenter og solgte glasperler via Pandora Jewelry LLC, et amerikansk selskab. De centrale spørgsmål var:

• Royalty for tredjepartsdesign: Skulle Pandora Production betale royalty for glasperler, der ikke var designet af LAC?
• Salg via koncernforbundne selskaber: Udløste salg gennem Pandora Jewelry LLC royaltybetaling til LAC?
• WIPEC-klausulen: Var WIPEC Holding ApS (Pandoras moderselskab) fortsat forpligtet til at indestå for Pandoras forpligtelser efter et ejerskifte, hvor WIPEC ikke længere havde bestemmende indflydelse?

Parternes Påstande og Argumenter

Pandora Production og WIPEC påstod principalt, at royaltyforpligtelsen for glasperler designet af andre end LAC var ugyldig, da den udgjorde en konkurrencebegrænsning i strid med Konkurrenceloven § 6, stk. 1. De argumenterede for, at aftalen begrænsede Pandoras adgang til at fastsætte egne priser og udnytte egen teknologi. De gjorde gældende, at royaltyaftalen var en teknologioverførselsaftale, og at den omtvistede klausul var en "hardcore" begrænsning, der faldt uden for undtagelserne i Konkurrenceloven § 8, stk. 1. Subsidiært påstod de, at royaltyforpligtelsen var urimelig i medfør af Aftaleloven § 36, da LAC's ydelser (knowhow og design) var almindeligt tilgængelige og allerede overbetalt.

LAC påstod frifindelse og subsidiært, at Pandora Production skulle betale et betydeligt beløb i erstatning, hvis royaltyklausulen bortfaldt. LAC argumenterede for, at aftalen var indgået for at sætte Pandora i stand til hurtigt at lancere glasperler og imødegå konkurrence. De mente, at royalty pr. solgt perle var rimelig for at beskytte mod omgåelse og at aftalen ikke begrænsede Pandoras prisadgang. LAC bestred, at aftalen var en hardcorebegrænsning, og at den var konkurrencefremmende. De anførte, at Pandoras succes skyldtes deres distributionsnet og varemærke, ikke LAC's design, som ikke adskilte sig væsentligt fra konkurrenters.

WIPEC's ansvar: WIPEC argumenterede for, at deres indeståelse kun gjaldt, så længe de havde bestemmende indflydelse på Pandora Production, hvilket ikke længere var tilfældet efter ejerskiftet til Axcel Management A/S.

Sø- og Handelsretten afsagde dom den 29. april 2010.

Rettens Vurdering af Royaltyklausulen

Retten fastslog, at aftalen mellem Pandora Production og LAC var en aftale mellem konkurrenter, der kunne påvirke handlen både på det danske marked og mellem EU-medlemsstater. Retten fandt, at den overførte knowhow fra LAC til Pandora Production var almindeligt tilgængelig viden, og at produktionen af glasperler kunne være startet ved hjælp af almindelig teknologi. Aftalen blev derfor ikke anset for en teknologioverførselsaftale i henhold til Teknologioverførselsforordningen og faldt uden for dennes gruppefritagelsesordning.

Retten vurderede, at royaltyklausulen i aftalens punkt 3.1, som indebar, at Pandora Production skulle betale royalty af sin samlede nettoomsætning af glasperler, uanset om de var designet af LAC eller andre, udgjorde en "hardcore" begrænsning af konkurrencen. Dette skyldtes, at vilkåret begrænsede Pandoras adgang til at fastsætte egne priser og udnytte egen teknologi, og at det gjorde det dyrere for Pandora at benytte egen konkurrerende teknologi. Retten fandt, at et sådant vilkår, uanset parternes hensigt, antages at begrænse konkurrencen og er ugyldigt i henhold til Konkurrenceloven § 6, stk. 5 jf. § 6, stk. 1. Vilkåret var ikke nødvendigt for at fremme konkurrencen og faldt ikke ind under undtagelsen i Konkurrenceloven § 8, stk. 1.

Afgørelse vedrørende royaltyklausulen: Lise Aagaard Copenhagen A/S skal anerkende, at forpligtelsen i pkt. 3.1. i royaltyaftalen mellem Lise Aagaard Copenhagen A/S og Pandora Production Co. Ltd. til at betale royalty for nettoomsætning på glasperler designet af andre end Lise Aagaard Copenhagen A/S ikke kan gøres gældende.

Vurdering af Aftalelovens § 36

Retten fandt ikke grundlag for at ændre aftalen i medfør af Aftaleloven § 36. Aftalen var indgået mellem to veletablerede, professionelle virksomheder, og selvom royaltyklausulen bortfaldt, fik aftalen ikke et indhold, der gjorde den urimelig. LAC, som selv udarbejdede aftalen med advokatbistand, havde ikke krav på kompensation for bortfaldet af et ulovligt vilkår. Pandora Production blev derfor frifundet for LAC's subsidiære og alternative påstande om erstatning eller ændring af aftalen.

WIPEC's Ansvar

Retten lagde til grund, at WIPEC's indeståelse for Pandoras forpligtelser var betinget af, at WIPEC havde bestemmende indflydelse på Pandora Production. Da WIPEC ikke længere havde bestemmende indflydelse efter ejerskiftet, blev WIPEC frifundet for påstanden om at være forpligtet til at indestå for Pandora Productions betalingsforpligtelser i forhold til LAC.

Sagsomkostninger

Lise Aagaard Copenhagen A/S skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Pandora Production Co. Ltd. og WIPEC Holding ApS som angivet i tabellen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8a.

Dommen er den 7. maj 2010 berigtiget.Sagen er anket til Højesteret den 11. maj 2010. (HR 123/10).Sagen er sluttet i Højesteret den 28. juni 2012 ved dom.