Manglende genoprettelse af patent på grund af for sen betaling af årsgebyr

Sagen omhandlede Stork Townsend Inc.'s (herefter Stork) begæring om genoprettelse af et europæisk patent (DK/EP 1513407), som var bortfaldet grundet manglende betaling af det 5. årsgebyr. Patentet blev indleveret den 25. marts 2003 og udstedt den 25. oktober 2006. Det 5. årsgebyr forfaldt med udgangen af marts 2007, med en forhøjet betalingsfrist til udgangen af september 2007. Da gebyret ikke blev betalt rettidigt, bekendtgjorde Dansk Patenttidende den 12. november 2007, at patentet var bortfaldet.

Sagens forløb og parternes påstande

Patent- og Varemærkestyrelsen (herefter PVS) meddelte den 13. marts 2008 Storks betalingsformidler, Computer Patent Annuities Limited (CPA), om patentets bortfald. CPA informerede Stork den 5. april 2008. Stork erkendte en intern tastefejl vedrørende betalingsdatoen og anmodede CPA om at søge patentet genoprettet. Nordic Patent Service indgav den 2. juni 2008 (modtaget 4. juni 2008) en anmodning om genoprettelse til PVS og betalte genoprettelsesgebyret på 3.000 kr., men ikke det manglende 5. årsgebyr på 1.250 kr.

PVS afslog begæringen den 17. marts 2009 med den begrundelse, at den undladte handling (betaling af årsgebyret) ikke var foretaget inden for fristerne i Patentloven § 72. Stork påklagede afgørelsen til Ankenævnet for Patenter og Varemærker (herefter Patentankenævnet) den 15. maj 2009. Patentankenævnet stadfæstede PVS's afgørelse den 10. december 2009.

Stork påstod over for Sø- og Handelsretten, at Patentankenævnets afgørelse skulle omgøres, og at betingelserne for genoprettelse i Patentloven § 72 var opfyldt. Stork argumenterede for, at 2-månedersfristen i Patentloven § 72, stk. 1 skulle regnes fra den 14. april 2008, da Stork først da blev bekendt med den manglende betaling. Stork gjorde desuden gældende, at PVS havde svigtet sin vejledningspligt i henhold til Forvaltningsloven § 11 ved at give fejlagtig information om genoprettelsesproceduren, specifikt at årsgebyret først skulle betales efter genoprettelse. Stork mente at have udvist fornøden omhu trods den enkeltstående tastefejl.

Patentankenævnet påstod frifindelse og gjorde gældende, at ingen af fristerne for genoprettelse i Patentloven § 72 var overholdt. Den absolutte 1-årsfrist udløb den 30. september 2007, og 2-månedersfristen udløb senest den 5. juni 2008 (regnet fra den 5. april 2008, hvor Stork blev orienteret om bortfaldet). Det manglende årsgebyr var ikke betalt inden for fristen. Patentankenævnet afviste, at PVS havde en pligt til at vejlede om den manglende betaling på det sene tidspunkt.

Sø- og Handelsretten fandt, at betingelserne for genoprettelse af patentet ikke var opfyldt. Retten henviste til Patentloven § 72, stk. 1, 2. pkt., som fastslår, at en begæring om genoprettelse skal indgives inden 2 måneder efter, at ansøgeren indså eller burde indse, at fristen var overskredet. Endvidere fastslår Patentloven § 72, stk. 1, 3. pkt., at den undladte handling (her betaling af det 5. årsgebyr på 1.250 kr. jf. Patentloven § 8, stk. 5) skal foretages inden for samme frist.

Retten lagde til grund, at begæringen om genoprettelse blev modtaget af PVS den 4. juni 2008. Selvom genoprettelsesgebyret på 3.000 kr. var betalt, var det manglende 5. årsgebyr ikke indbetalt. Retten fastslog, at PVS ikke havde pligt til at vejlede Nordic Patent Service om, at årsgebyret også skulle indbetales, da Nordic Patent Service som professionel patentagent selv burde kende reglerne i patentloven og den relevante bekendtgørelse.

Retten vurderede, at Nordic Patent Services retsvildfarelse, baseret på en telefonsamtale med en unavngiven medarbejder hos PVS, var deres egen risiko. Vidnet Achema Lous-Willerup, der havde foretaget opkaldet, kunne ikke oplyse dato eller tidspunkt for samtalen eller navnet på medarbejderen, hvilket gjorde det umuligt at føre medarbejderen som vidne. Retten konkluderede, at Nordic Patent Services manglende erfaring med genoprettelsessager og manglende undersøgelse af reglerne eller indhentning af advokatrådgivning betød, at deres vildfarelse ikke kunne undtage Stork fra de klare og ufravigelige lovregler.

Da betingelserne for genoprettelse ikke var opfyldt, blev Patentankenævnets påstand om frifindelse taget til følge. Stork Townsend Inc. blev dømt til at betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til Patentankenævnet, forrentet efter Renteloven § 8 a.

Dommen er berigtiget, jf. retsbog af den 24. juni 2011.