Fri feriebolig fra fond skulle værdiansættes til markedsleje

Skatterådet fastslog, at værdien af en persons vederlagsfri benyttelse af et stuehus ejet af en fond, hvor retten hertil fulgte af fondens fundats, skulle beskattes som en uddeling. Værdien skulle fastsættes til markedsværdien og ikke efter de skematiske regler for sommerboliger, da der ikke var tale om et personalegode. Modtageren skulle medregne 80 pct. af markedsværdien i sin skattepligtige indkomst.

Faktiske forhold

H1-Fondet, en erhvervsdrivende fond, ejer en ejendom, hvor stuehuset ifølge fondens fundats kan benyttes vederlagsfrit som feriebolig af en navngiven person, A. Fundatsen bestemmer også, at A mod et honorar skal varetage driften af ejendommen. Fonden ønskede at få fastlagt de skattemæssige konsekvenser for A ved denne benyttelse for 2025 og fremover.

Spørgers argumentation

Spørger mente, at benyttelsesretten var en uddeling fra fonden og ikke vederlag for arbejde. De argumenterede for, at værdien kunne opgøres efter principperne i ligningslovens § 16, stk. 5, for sommerboliger stillet til rådighed af en arbejdsgiver. Alternativt foreslog de en skønnet markedsleje på 2.200 kr. pr. uge. I begge tilfælde skulle kun 80 pct. af værdien beskattes hos A i henhold til Ligningslovens § 7 V, stk. 2.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet afviste spørgers forslag og tiltrådte Skattestyrelsens indstilling. Rådet var enig i, at der var tale om en uddeling, da retten udsprang af fundatsen og ikke af en aftale om personligt arbejde. Netop fordi der ikke var tale om et personalegode omfattet af Ligningsloven § 16, kunne de skematiske værdiansættelsesregler ikke anvendes.

Uddelingen skulle i stedet betragtes som en skattepligtig gave for modtageren, jf. Statsskatteloven § 4, og værdien skulle fastsættes til den objektive udlejningsværdi (markedsværdien). Da fonden var omfattet af Fondsbeskatningsloven § 1, og uddelingen ikke var almennyttig, kunne fonden ikke opnå fradrag for uddelingen, jf. Fondsbeskatningsloven § 4. Skatterådet bekræftede, at A som modtager kun skulle medregne 80 pct. af markedsværdien i sin personlige indkomst, jf. Ligningslovens § 7 V, stk. 2.

Værdiansættelse

Skatterådet fulgte Vurderingsstyrelsens vurdering af markedslejen, som var væsentligt højere end spørgers forslag. Den skattepligtige værdi (før reduktion på 80%) blev fastsat som følger: