Momsfritagelse for elektroniske aviser

Skatterådet har taget stilling til, hvorvidt tre digitale publikationer udgivet af Spørger kan anses for aviser og dermed leveres momsfrit i henhold til Momsloven § 34, stk. 1. Spørger er en medievirksomhed, der modtager redaktionel produktionsstøtte.

Sagens Baggrund og Publikationerne

Spørger udgiver tre medietitler: X, Y og Z. Publikation X er tidligere af Skatterådet blevet godkendt som en momsfritaget avis, jf. SKM2019.599.SR. De to andre titler, Y og Z, er nichemedier, der primært sælges business-to-business og konkurrerer med andre nichemedier. Nedenstående tabel opsummerer de væsentligste oplysninger om publikationerne:

Spørgers Argumentation

Spørger anmodede om bekræftelse af, at alle tre publikationer opfylder betingelserne for at være en avis i momslovens forstand. Spørger henviste til syv kriterier, der anvendes ved vurderingen af, om en publikation er en avis: primært aktuelt nyhedsstof, henvendelse til en videre (almen) kreds af læsere, bredt emneområde, avislignende fremtræden, salgsform (løssalg/abonnement), oplagets størrelse og godkendelse til at uddanne journalister. Spørger argumenterede for, at publikationerne samlet set dækker et bredt emneområde og henvender sig til en bred læserkreds, og at de alle leverer aktuelt nyhedsstof. Der blev desuden henvist til SKM2008.138.LSR og en ikke-offentliggjort afgørelse for at understøtte, at selv publikationer med et specifikt sigte kan anses for aviser. Spørger påberåbte sig også lighedsgrundsætningen, da mange konkurrerende nichemedier angiveligt sælger deres produkter momsfrit.

Skattestyrelsens Vurdering

Skattestyrelsen vurderede hver publikation individuelt, da momsen er transaktionsbaseret, jf. bl.a. SKM2024.240.LSR og sag C-572/07, RLRE Tellmer Property. De syv kriterier for avisbegrebet skal fortolkes snævert, da nulmoms er en undtagelse til hovedreglen om momspligt.

Skattestyrelsen fandt, at X opfyldte alle kriterier. Publikationen leverer aktuelt nyhedsstof, henvender sig til en bred og almen læserkreds, behandler et bredt emneområde (på trods af et overordnet omdrejningspunkt), fremstår avislignende, sælges på abonnement, har et betydeligt oplag (19.774) og er godkendt til at uddanne journalister. Dette var i overensstemmelse med den tidligere afgørelse i SKM2019.599.SR.

For Y og Z var vurderingen anderledes. Selvom de opfyldte kriterierne om aktuelt nyhedsstof, avislignende fremtræden, salgsform og godkendelse til journalistuddannelse, opfyldte de ikke de primære kriterier om at henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere og behandle et bredt emneområde. Skattestyrelsen lagde vægt på, at publikationerne udelukkende omhandler et smalt og afgrænset emneområde ([...] for Y og [...] for Z), hvilket betyder, at de primært henvender sig til personer med særlige interesser, jf. praksis som SKM2006.117.LSR og SKM2005.190.LSR. Desuden talte det begrænsede oplag (3.312 for Y og 1.385 for Z) imod, at de henvendte sig til en almen kreds af læsere.

Skattestyrelsen afviste Spørgers henvisning til lighedsgrundsætningen. Det blev fremhævet, at en myndigheds eventuelle tidligere forkerte afgørelser eller andre mediers praksis ikke kan føre til momsfritagelse, hvis de lovmæssige betingelser ikke er opfyldt. Desuden blev det understreget, at modtagelse af redaktionel produktionsstøtte ikke er afgørende for momsfritagelse, da kriterierne for mediestøtte og momsfritagelse ikke er fuldt ud identiske.

Skatterådets Afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Det blev bekræftet, at X udgør en avis omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, og derfor kan leveres momsfrit. Derimod kunne Y og Z ikke anses for aviser i momslovens forstand og er derfor momspligtige.