Likvidationsprovenu til udenlandsk moderselskab var ikke skattepligtigt udbytte

Skatterådet bekræftede, at likvidationsprovenu udloddet fra et dansk selskab (H1) til dets udenlandske moderselskab (H2) i X-land ikke var omfattet af begrænset skattepligt i Danmark. Udlodningen skulle i stedet behandles som en afståelse af aktier, hvorved en eventuel avance ville være skattefri for moderselskabet.

Sagens faktiske forhold

Sagen omhandlede et dansk selskab, H1, som var under likvidation. H1 var 100 % ejet af H2, et selskab hjemmehørende i X-land. H2 var selv 100 % ejet af et børsnoteret selskab, H3, som også var hjemmehørende i X-land.

En central del af sagen var, at H2 tidligere havde været hjemmehørende i Y-land (et 0 %-skatteland) under navnet H4. I 2020 flyttede selskabet hjemsted til X-land som led i en større, global omstrukturering i koncernen foranlediget af COVID-19. Denne omstrukturering indebar en centralisering af ledelse, beslutningstagning og immaterielle rettigheder i X-land, hvor koncernens udviklingsaktiviteter også var placeret.

Skatterådets vurdering

Skatterådet vurderede, at udlodningen af likvidationsprovenuet som udgangspunkt skulle behandles som en afståelsessum for aktier og ikke som udbytte. Dette skyldtes, at undtagelsesreglen i Ligningsloven § 16a, stk. 3, nr. 1, litra a, ikke fandt anvendelse.

For at undtagelsen kunne anvendes, skulle udlodningen være omfattet af begrænset skattepligt efter Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c. Dette var ikke tilfældet, da H2 var hjemmehørende i X-land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Overenskomsten ville nedsætte eller fjerne kildeskatten på udbytte, forudsat at H2 var den retmæssige ejer af midlerne.

Skatterådet fandt, at H2 var den retmæssige ejer. Der blev lagt vægt på, at H2 havde reel substans, idet selskabet ejede koncernens immaterielle rettigheder og fungerede som holdingselskab for de fleste datterselskaber uden for X-land. Det blev også tillagt vægt, at det ultimative moderselskab, H3, var et børsnoteret selskab i samme overenskomstland, hvilket talte imod en gennemstrømningskonstruktion.

Endelig vurderede Skatterådet, om den generelle omgåelsesklausul i Ligningsloven § 3 kunne finde anvendelse på arrangementet, herunder den forudgående flytning af moderselskabet fra Y-land til X-land. Skatterådet konkluderede, at der ikke var tale om misbrug. Flytningen var velbegrundet i kommercielle årsager som følge af en global omstrukturering og afspejlede den økonomiske virkelighed. Formålet var ikke at omgå dansk udbytteskat, men at centralisere koncernens funktioner. Derfor skulle der ikke ses bort fra arrangementet.