Elafgift ved leasing af solcelleanlæg

Spørger 1, en leverandør af solcelleanlæg, ønskede afklaring omkring elafgiftsloven i to dispositioner, hvor solcelleanlæg leases til henholdsvis Spørger 2 og Spørger 3. I begge dispositioner installeres et solcelleanlæg med en kapacitet over 150 kW. Skatterådet bekræftede, at Spørger 1 ikke anses for at levere elektricitet til forbrug her i landet i henhold til Elafgiftsloven § 4, stk. 2 i nogen af dispositionerne. Rådet fandt også, at Spørger 2 skal anses for at fremstille elektricitet til eget forbrug, jf. Elafgiftsloven § 3, stk. 1, for så vidt angår den elektricitet, som Spørger 2 selv forbruger. Spørger 3 anses for at levere elektricitet til forbrug her i landet, for så vidt angår den elektricitet, der leveres til Spørger 2. Overskudsproduktion, der ledes ud på det kollektive elforsyningsnet, er ikke omfattet af Spørger 2 og Spørger 3s leveringspligt.

Disposition 1

• Spørger 1 leaser et solcelleanlæg til Spørger 2, som er lejer af ejendommen.
• Solcelleanlægget tilkobles ejendommens interne elektricitetsforbindelse.
• Spørger 2 forsynes direkte med elektricitet, og overskud ledes ud i det kollektive elforsyningsnet.
• Spørger 2 betaler en fast pris pr. kWh til Spørger 1.

Disposition 2

• Spørger 1 leaser et solcelleanlæg til Spørger 3, et datterselskab af Spørger 2.
• Spørger 2 ejer ejendommen, hvor solcelleanlægget er monteret, og forbruger elektriciteten.
• Spørger 3 indgår aftale med en balanceansvarlig aktør om overskudsproduktion.
• Spørger 2 betaler samme pris pr. kWh til Spørger 3, som Spørger 3 betaler til Spørger 1.