Gave eller lån til mindreårige kapitalandele

Skatterådet har taget stilling til de skattemæssige konsekvenser af en fars overdragelse af kapitalandele i et selskab til sine tre umyndige døtre, hvor en del af købesummen berigtiges via et rentefrit anfordringslån med non-recourse vilkår.

Faktiske Forhold

Spørger påtænker at overdrage 15 procent af kapitalandelene i sit selskab til hver af sine tre døtre, der er henholdsvis 4, 7 og 10 år gamle. Overdragelsen vil ske med skattemæssig succession. En mindre del af købesummen (72.000 kr. pr. datter) erlægges som gave, mens den resterende del berigtiges via et gældsbrev til Spørger. Gældsbrevet indeholder følgende væsentlige vilkår:

• Lånet er rentefrit og kan opsiges af långiver med 14 dages varsel eller indfries af låntager til enhver tid.
• Lånet afdrages med 100 procent af alle dividender, døtrene modtager fra selskabet.
• Lånet er ydet på non-recourse vilkår, hvilket betyder, at døtrenes personlige hæftelse er begrænset til værdien af de erhvervede kapitalandele. Långiver kan alene søge sig fyldestgjort i disse anparter.
• Hvis långiver udnytter pantet, og dette udløser aktieavancebeskatning hos døtrene, er långiver forpligtet til at friholde døtrene for skattebetalingen. Långiver kan maksimalt modtage værdien af anparterne med fradrag af en eventuel aktieavancebeskatning.
• Non-recourse vilkåret er indsat efter krav fra Familieretshuset.

Skatterådets Afgørelse

Skatterådet besvarede begge spørgsmål med "Nej".

Spørgsmål 1: Gavebeskatning for døtrene

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udbetalingen af lånene ikke ville udløse skattepligtig gave for døtrene. Selvom rentefordelen på et rentefrit lån ydet inden for gaveafgiftskredsen (Boafgiftsloven § 22, stk. 1) ikke er gaveafgiftspligtig, ændrer non-recourse vilkåret lånets karakter. Da døtrenes hæftelse er begrænset til værdien af de pantsatte kapitalandele, og Spørger forpligter sig til at friholde døtrene for eventuel aktieavancebeskatning ved pantudnyttelse, overgår risikoen for værdifald ikke til døtrene. Dette betyder, at lånet ikke kan anses for et ægte anfordringslån i skattemæssig forstand, da gælden ikke kan kræves fuldt indfriet i alle situationer. Fordringen anses for at være reguleret i forhold til udviklingen i værdipapirer og er derfor omfattet af Kursgevinstloven § 29, stk. 3. De undtagelser, der fremgår af Kursgevinstloven § 4 og Kursgevinstloven § 5, finder ikke anvendelse i denne sag. Lånet skal derfor kursfastsættes til markedsværdi, som vil være lavere end kurs pari på grund af non-recourse vilkåret og Spørgers friholdelsesforpligtelse. Forskellen mellem lånets nominelle værdi (kurs pari) og dets markedsværdi anses for en skattepligtig gave til døtrene. Det er uden betydning for den skattemæssige vurdering, at Familieretshuset har stillet krav om non-recourse vilkåret.

Spørgsmål 2: Lån etableret til kurs 100 for Spørger

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at lånene anses for etableret til kurs 100. Da fordringen er omfattet af Kursgevinstloven § 29, stk. 3, skal Spørger som kreditor løbende medregne gevinst og tab på gældsbrevene efter lagerprincippet, jf. Kursgevinstloven § 33. Dette indebærer, at Spørger ved udløbet af hvert indkomstår skal fastsætte kursværdien af sin fordring. Eventuelle begrænsninger i fradrag for tab fremgår af Kursgevinstloven § 32.