Command Palette

Search for a command to run...

Afgift på plastservice afhang af produkters robusthed

Dato

6. november 2023

Sagsnr

23-0943621

Emne

Afgift

Type

Bindende svar

Henvisning

Dokument

Skatterådet har taget stilling til, hvorvidt en række plastserviceprodukter fremstillet af polypropylen (PP) skulle anses for afgiftspligtigt engangsservice. Afgørelsen blev delt, idet Skatterådet foretog en konkret vurdering af hvert enkelt produkts fysiske beskaffenhed. Nogle produkter blev anset for at være robuste og egnede til flergangsbrug og var derfor ikke afgiftspligtige, mens andre blev vurderet som spinkle og bøjelige og dermed omfattet af afgiften.

Faktiske forhold

En dansk virksomhed ønskede at afklare afgiftspligten for en række serviceprodukter i PP-plast, herunder bestik, tallerkener, krus og skåle. Virksomheden fremførte, at produkterne var designet og markedsført til flergangsbrug. De var testet til at kunne modstå mindst 125 vaskecyklusser i både husholdnings- og industrielle opvaskemaskiner i henhold til standarden EN 12875-1:2005. Målgruppen var primært kantiner, institutioner og festivaler, men også private forbrugere.

Spørgers argumenter

Spørger argumenterede for, at produkterne ikke var engangsservice. De henviste til, at produkterne var udtænkt, designet og markedsført til genbrug, hvilket understøttes af materialevalget (PP) og de gennemførte vasketests. Spørger mente, at definitionen af "engangsplastprodukt" i EU's Engangsplastdirektiv (Direktiv (EU) 2019/94) burde være afgørende. Ifølge denne definition er et produkt ikke til engangsbrug, hvis det er designet til at blive genbrugt. Spørger sammenlignede de robuste produkter med en drikkedunk i PP, som i blev anset for ikke-afgiftspligtig, og distancerede sig fra afgørelsen i , der omhandlede et mere skrøbeligt materiale (CPLA).

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og foretog en opdelt vurdering af produkterne. Rådet fastslog, at vurderingen skal ske efter Emballageafgiftsloven § 2c, som er en national, ikke-harmoniseret lov, hvis formål er at nedbringe affaldsmængder. Det afgørende kriterium er, om et produkt "sædvanligvis er bestemt til bortkastning efter brug", uanset om det teoretisk kan genbruges. EU's Engangsplastdirektiv er derfor ikke direkte afgørende for den skatteretlige kvalifikation.

Afgørelsen blev baseret på en konkret vurdering af produkternes fysiske fremtoning og robusthed:

ProduktkategoriVurderingBegrundelse
Bestik (produktnr. 3, 6, 7, 8)Afgiftspligtigt engangsserviceProdukterne fremstod meget spinkle og bøjelige. De lignede traditionelt engangsbestik og forventedes at blive kasseret efter brug. Det var i overensstemmelse med, at de ikke blev markedsført til flergangsbrug.
Bestik, tallerken, kaffekop, krus, skål (produktnr. 1, 2, 4, 5, 9, 10, 11)Ikke afgiftspligtigtProdukterne fremstod robuste og stive og lignede ikke sædvanligt engangsservice. Deres beskaffenhed gjorde det forventeligt, at de ville blive genbrugt.

Skatterådet bekræftede desuden, at måden, hvorpå produkterne sælges (enkeltvis, i sæt eller i pakker med forskelligt antal), ikke har betydning for afgiftspligten, da vurderingen alene afhænger af det enkelte produkts beskaffenhed.

Lignende afgørelser