Fast driftssted ved direktørs hjemmearbejde

Sagen omhandler et biotekselskab, X1, hjemmehørende i X-land, som har implementeret en hybrid arbejdsmodel. Dette medfører, at selskabets administrerende direktør (CEO) fremover vil arbejde fra sin danske bopæl to dage om ugen. Anmodningen om bindende svar søgte at afklare, om dette ville medføre, at X1 fik ledelsens sæde eller et fast driftssted i Danmark.

Spørgsmål 1: Ledelsens sæde

Spørger ønskede bekræftet, at X1 ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, da selskabet ikke kan anses for hjemmehørende her, jf. Selskabsskatteloven § 1, stk. 1 og Selskabsskatteloven § 1, stk. 6. Spørger argumenterede for, at ledelsens sæde ikke flyttes til Danmark, da direktøren hovedsageligt arbejder fra X-land (60% af tiden), den øvrige direktion arbejder i X-land, og bestyrelsesmøder afholdes i X-land. Dette understøttedes af praksis, herunder SKM2021.412.SR, hvor et svensk selskab ikke fik ledelsens sæde i Danmark, selvom ledende medarbejdere var i Danmark.

Skattestyrelsen var enig i, at den daglige ledelse i X1 ikke alene varetages af den administrerende direktør, og at direktøren hovedsageligt arbejder fra X-land sammen med den øvrige direktion. Skattestyrelsen lagde vægt på, at afgørelsen af ledelsens sæde beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet, med fokus på den daglige ledelse. Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og besvarede spørgsmål 1 med "Ja", hvilket bekræftede, at X1 ikke får ledelsens sæde i Danmark.

Spørgsmål 2: Fast driftssted

Spørger ønskede bekræftet, at X1 ikke er begrænset skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, da selskabet ikke opfylder betingelserne for at have fast driftssted i Danmark. Spørger anførte, at direktørens hjemmekontor ikke udgør et fast forretningssted, da direktøren arbejder derfra af private årsager, og X1 ikke har en forretningsmæssig interesse i dette. Direktøren har et kontor til rådighed i X-land og arbejder kun 25% af tiden i Danmark. Spørger henviste til afgørelser som SKM2020.432.SR, SKM2021.458.SR og SKM2022.166.SR, der alle afviste fast driftssted ved hjemmearbejde under lignende omstændigheder. Spørger afviste også anvendelsen af agentreglen (selskabsskattelovens § 2, stk. 4, 1. pkt.), da direktøren ikke rutinemæssigt indgår aftaler i Danmark.

Skattestyrelsen indstillede, at X1 får fast driftssted i Danmark. Skattestyrelsen lagde vægt på, at direktørens arbejde i Danmark er planlagt og ikke tilfældigt eller sporadisk. Det blev anført, at X1 har en forretningsmæssig interesse i direktørens tilstedeværelse i Danmark, da det var en betingelse for at tiltrække og fastholde ham som højt kvalificeret arbejdskraft. Direktøren indtager en væsentlig position som administrerende direktør, har afgørende indflydelse på daglige ledelsesbeslutninger, og hans opgave med at tiltrække kapital understøtter hans væsentlige rolle. Skattestyrelsen henviste til SKM2015.53.SR og SKM2022.557.SR, hvor ledelsesmedlemmers arbejde fra Danmark medførte fast driftssted. Aktiviteten fra direktørens bopæl blev anset for at udgøre en vigtig og væsentlig del af X1's virksomhed, og dermed ikke af forberedende eller hjælpende karakter. Skattestyrelsen afviste, at sagen adskilte sig væsentligt fra disse præcedenser.

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og besvarede spørgsmål 2 med "Nej", hvilket betyder, at X1 får fast driftssted i Danmark. Skatterådet lagde vægt på, at direktøren er administrerende direktør i X1, og at hans arbejde i Danmark ikke opstår tilfældigt og sporadisk.