Momsfradrag for Oplevelsesunivers Ved Fakturering

En koncern, der indgår i en fællesregistrering, påtænker at etablere et oplevelsesunivers med det formål at eksponere koncernens brand og historie. Entréindtægterne fra oplevelsesuniverset er momsfritagne som kulturel aktivitet i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Spørger har derudover momspligtige indtægter fra salg af mad, drikkevarer og merchandise. Finansieringen af oplevelsesuniverset sker primært fra koncernens momspligtige salg og marketingbudget, da Spørger ikke selv har midler til etableringen. Skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 4, er overholdt ved redigering af det bindende svar.

Spørgsmål 1: Ret til delvist fradrag uden ekstern fakturering

Spørger ønskede bekræftet, at der var ret til delvist fradrag for moms af omkostninger til oplevelsesuniverset, da det blev anset for en integreret del af fællesregistreringens markedsføringsaktiviteter. Spørger argumenterede, at omkostningerne indgik som en omkostningskomponent i koncernens momspligtige leverancer og royalties, og at oplevelsesuniverset var etableret med henblik på at markedsføre koncernens momspligtige produkter. Der blev henvist til dansk praksis, hvor fradragsret var anerkendt for momsfritagne aktiviteter, der også havde tilknytning til momspligtig aktivitet via sponsorater (f.eks. SKM2001.237.LSR og [SKM2007.505.SKAT)), samt EU-Domstolens praksis (f.eks. C-29/08 AB SKF og C-126/14 Sveda), der anerkender fradragsret for generalomkostninger, der indgår som omkostningskomponenter i prisen på momspligtige leverancer.

Skattestyrelsen vurderede, at der ikke var ret til delvist fradrag for omkostningerne til oplevelsesuniverset under disse omstændigheder. Begrundelsen var, at momsfradragsretten i blandede virksomheder kræver en direkte og umiddelbar tilknytning mellem de indgående omkostninger og udgående momspligtige transaktioner. Da Spørger er fællesregistreret med andre koncernselskaber, falder interne transaktioner (f.eks. markedsføring leveret til X, som Spørger er fællesregistreret med) uden for momslovens anvendelsesområde og kan derfor ikke begrunde momsfradragsret. Omkostningerne til oplevelsesuniverset havde en direkte og umiddelbar tilknytning til de momsfritagne entréindtægter. Skattestyrelsen henviste til SKM2021.482.LSR og SKM2019.339.SR, hvor det blev fastslået, at selvom en momsfritagen aktivitet er en forudsætning for momspligtige indtægter, eller delvist finansieres af momspligtige aktiviteter, skaber det ikke den nødvendige direkte og umiddelbare tilknytning. Omkostningerne kunne heller ikke anses for fradragsberettigede generalomkostninger, når der bestod en direkte og umiddelbar tilknytning til momsfritagne indtægter, jf. SKM2022.216.LSR.

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og besvarede spørgsmål 1 med "Nej".

Spørgsmål 2: Ret til delvist fradrag ved fakturering af ekstern eksponering

Spørger ønskede bekræftet, at der ville være ret til delvist fradrag for omkostninger til oplevelsesuniverset, hvis Spørger fakturerede eksterne enheder (herunder koncernselskaber uden for fællesregistreringen) for eksponering i forbindelse med oplevelsesuniverset. Spørger argumenterede, at en sådan fakturering på kommercielle vilkår ville skabe en eksplicit tilknytning mellem den momsfritagne kulturelle aktivitet og en momspligtig aktivitet. Der blev henvist til praksis, hvor eksponering af sponsorer i tilknytning til momsfritagne aktiviteter har givet adgang til delvis fradragsret, herunder SKM2009.647.SR og SKM2019.339.SR.

Skattestyrelsen vurderede, at der ville bestå en direkte og umiddelbar tilknytning mellem Spørgers omkostninger til etableringen af oplevelsesuniverset og Spørgers momspligtige indtægter fra eksponering af eksterne enheder, forudsat at leveringen af eksponeringen i omfang og karakter kunne sammenlignes direkte med de sponsorater, der indgik i den anerkendte praksis. Det er en grundlæggende betingelse for momsfradragsret, at der sker en levering af en ydelse mod vederlag i momslovens forstand, jf. EU-Domstolens dom i sag C-16/93, Tolsma. Skattestyrelsen bemærkede, at den økonomiske og forretningsmæssige virkelighed skal tages i betragtning ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger levering mod vederlag, jf. EU-Domstolens dom i de forenede sager C-53/09 og C-55/09, Loyalty Management UK og Baxi Group. Spørger kan derfor i denne situation fradrage omkostningerne til oplevelsesuniverset delvist, jf. Momsloven § 38, stk. 1.

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og besvarede spørgsmål 2 med "Ja, se begrundelse".