Bundfradrag i CO2-afgift bortfaldt efter tre års driftsstop

Skatterådet afviste, at en virksomhed var berettiget til at genoptage brugen af bundfradrag i CO2-afgift efter en genstart af en fabrik, der havde været lukket ned i cirka tre år som følge af en udefrakommende hændelse. Afgørelsen baseres på en fortolkning af formålet med bundfradragsordningen, som skulle skabe vilkår for ikke-kvoteomfattede virksomheder, der svarede til de vilkår, som kvoteomfattede virksomheder havde under den nationale allokeringsplan for 2008-2012.

Sagens faktiske forhold

En virksomhed (Spørger) havde overtaget driften af en fabrik fra et søsterselskab. Fabrikken anvendte naturgas til en proces, der var omfattet af proceslisten i CO2-afgiftslovens bilag 1. Søsterselskabet havde tidligere modtaget bundfradrag i CO2-afgiften. Produktionen på fabrikken blev ufrivilligt indstillet i cirka tre år på grund af en udefrakommende fysisk hændelse. Efter genopbygning og genstart af produktionen ønskede Spørger at vide, om virksomheden fortsat var berettiget til bundfradraget.

Spørgers argumenter

Spørger argumenterede for, at retten til bundfradrag skulle bevares. Hovedargumenterne var:

• Processen var ikke bortfaldet: Et driftsstop på tre år, selvom det var langvarigt, var midlertidigt og ikke et permanent "bortfald" af processen, som er betingelsen for at miste fradraget ifølge loven.
• Formålet med loven: Formålet med CO2-afgiftsloven § 9c er at ligestille ikke-kvoteomfattede virksomheder med kvoteomfattede virksomheder. En kvoteomfattet virksomhed ville ikke miste retten til gratis CO2-kvoter i en lignende situation. At nægte bundfradraget ville derfor skabe en utilsigtet forskelsbehandling.
• Ejerskifte er irrelevant: Lovbemærkningerne fastslår, at ejerskabet ikke er afgørende, og at bundfradraget kan overdrages med virksomheden.
• Midlertidigt produktionsstop: Den Juridiske Vejledning anerkender, at midlertidige produktionsstop pga. renovering eller reparation ikke medfører bortfald af fradraget. Spørger mente, at længden af stoppet ikke burde være afgørende.

Skattestyrelsens og Skatterådets begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling om at afvise Spørgers anmodning. Begrundelsen var baseret på en tæt parallel mellem bundfradragsordningen og reglerne for tildeling af gratis CO2-kvoter i perioden 2008-2012.

Skattestyrelsen indhentede en udtalelse fra Energistyrelsen, som administrerede kvoteordningen. Heraf fremgik det, at en kvoteomfattet virksomhed, der indstillede produktionen og ikke genoptog den inden udgangen af samme år, ville miste retten til kvotetildeling baseret på historiske data. Ved en senere genoptagelse ville virksomheden blive anset for et "nyt anlæg" og skulle have tildelt kvoter baseret på reducerede nøgletal (benchmarks).

Da Spørgers produktionsstop strakte sig over flere år, ville en tilsvarende kvoteomfattet virksomhed have mistet retten til gratiskvoter baseret på den historiske udledning. Skattestyrelsen konkluderede, at det afgørende ikke var, om en kvoteomfattet virksomhed fortsat kunne modtage gratiskvoter, men efter hvilke regler tildelingen ville ske. Da bundfradraget var designet til at efterligne tildelingen baseret på historisk forbrug, bortfaldt retten til dette fradrag, da et tilsvarende historisk baseret kvotegrundlag ville være bortfaldet for en kvoteomfattet virksomhed.

Skatterådet fandt, at det treårige driftsstop ikke kunne anses for et "midlertidigt produktionsstop" i den forstand, som er beskrevet i Den Juridiske Vejledning, afsnit E.A.4.6.5.4.