Britisk LLP anset for selvstændigt skattesubjekt ved tilflytning

Sagen omhandler en person, der ved tilflytning til Danmark fra England ønskede at få afklaret den skattemæssige behandling af sin investering i et britisk Limited Liability Partnership (LLP). Spørgeren mente, at LLP'et skulle anses for skattemæssigt transparent, og at investeringen derfor ikke var omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Skatterådet fandt imidlertid, at det britiske LLP efter en dansk skatteretlig vurdering skulle kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt, svarende til et kapitalselskab. Derfor var ejerandelene omfattet af aktieavancebeskatningsloven, og indgangsværdien ved tilflytning skulle fastsættes efter reglerne heri.

Faktiske forhold

En spørger, der planlagde at flytte til Danmark, ville blive fuldt skattepligtig her i landet i henhold til Kildeskatteloven § 1. Spørgeren ejede en andel i X LLP, en britisk virksomhed, der var skattemæssigt transparent i England. Af selskabets vedtægter fremgik det, at medlemmerne havde begrænset hæftelse og ikke hæftede personligt for selskabets forpligtelser. Overskudsdelingen var en kombination af faste vederlag, bonusser og en fordeling baseret på medlemmernes kapitalinteresser. Ved en eventuel opløsning af selskabet skulle de resterende aktiver fordeles blandt medlemmerne.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet skulle tage stilling til, om det britiske LLP skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret. Vurderingen blev foretaget ud fra kriterierne i Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2, som bl.a. omfatter selskaber, hvor ingen deltagere hæfter personligt, og hvor overskuddet fordeles i forhold til den indskudte kapital. Selskaber omfattet af Selskabsskatteloven § 2c er også omfattet.

Skatterådet lagde afgørende vægt på to forhold:

• Hæftelse: Medlemmerne i X LLP havde begrænset hæftelse, hvilket er et centralt kendetegn for et kapitalselskab.
• Overskudsfordeling: Selvom fordelingen var kompleks, skete en del af overskuddet og et eventuelt likvidationsprovenu på baggrund af medlemmernes kapitalandele. Den del af overskuddet, der blev udbetalt som vederlag og bonus, ændrede ikke ved den grundlæggende vurdering, da dette svarer til lønudgifter i et dansk selskab.

På denne baggrund konkluderede Skatterådet, at X LLP var et selvstændigt skattesubjekt. Herefter skulle det vurderes, om ejerandelene var "lignende værdipapirer" omfattet af Aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 2. Med henvisning til praksis, herunder SKM2004.259.HR, blev det fastslået, at dette kræver, at medlemmerne har et retskrav på en andel af både det løbende overskud og formuen ved opløsning. Da vedtægterne for X LLP gav medlemmerne et sådant retskrav, blev ejerandelene anset for omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Konsekvensen var, at spørgerens investering ved tilflytning til Danmark skulle behandles som aktier, og indgangsværdien skulle fastsættes til handelsværdien på tilflytningstidspunktet i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 37. Spørgsmål 1 blev derfor besvaret med "Nej", og spørgsmål 2 bortfaldt.