Skattefrihed for to stuehuse ved salg

Skatterådet har bekræftet, at spørger ved salg af sin landbrugsejendom kan anse både det gamle og det nye stuehus for skattefrie i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 9, stk. 1. Dette skyldes, at begge stuehuse har tjent som bolig for ejeren i perioder, hvor de var anset for ejendommens stuehus i henhold til den offentlige vurdering.

Faktiske forhold

Spørger har ejet landbrugsejendommen siden 1984, erhvervet i to dele i henholdsvis 1984 og 1992. Fra 1984 til 2012 beboede spørger det gamle stuehus (bygning nr. 1, benævnt A), som i denne periode var registreret som ejendommens stuehus i den offentlige vurdering. I 2012 opførte spørger et nyt stuehus (bygning nr. 7, benævnt B) i umiddelbar nærhed af det gamle, og flyttede selv ind heri. Siden 2012 har det nye stuehus B været registreret som ejendommens stuehus i den offentlige vurdering, mens det gamle stuehus A har været udlejet til spørgers søn. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en ny vurdering efter Ejendomsvurderingloven.

Spørgers opfattelse

Spørgers repræsentant argumenterede for, at dommen SKM2013.570.ØLR medfører en ændret lovfortolkning og praksis, der tillader skattefrihed for begge stuehuse. Repræsentanten fremhævede, at Østre Landsret i den nævnte sag ikke anførte, at afgørelsen var baseret på "særlige omstændigheder", og at dommen derfor ændrer den tidligere praksis, som fastholdt, at kun det stuehus, der var omfattet af ejerboligfordelingen på afståelsestidspunktet, kunne sælges skattefrit, jf. SKM2008.341.LSR. Spørger mente derfor, at både det nye stuehus B (som er stuehus på afståelsestidspunktet) og det gamle stuehus A (som var stuehus i en del af ejerperioden) burde være skattefrie, da boligbetingelsen i Ejendomsavancebeskatningsloven § 9, stk. 1 var opfyldt for begge i deres respektive perioder som ejerbolig på en landbrugsejendom.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Skattestyrelsen indstillede, at spørgsmålet besvares bekræftende. Styrelsen henviste til Ejendomsavancebeskatningsloven § 9, stk. 1, som fastslår, at fortjeneste ved salg af stuehuset på en landbrugsejendom kan være skattefri, hvis ejendommen har tjent til bolig for ejeren i en del af ejerperioden, og ejendommen har været omfattet af Ejendomsvurderingloven § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3. Det er en betingelse, at ejendommen på afståelsestidspunktet er helt eller delvist benyttet til landbrug.

Skattestyrelsen bemærkede, at spørger har opfyldt beboelseskravet for begge stuehuse, da det gamle stuehus A var ejendommens stuehus fra 1984 til 2012, og det nye stuehus B har været ejendommens stuehus fra 2012 og frem. Da begge bygninger har været anset for ejendommens stuehus i den periode, hvor spørger beboede dem, opfylder de betingelserne for skattefrihed. Dette er i overensstemmelse med praksis, herunder SKM2011.185.SR og SKM2011.187.SR.

Skattestyrelsen skelnede mellem nærværende sag og SKM2013.570.ØLR ved at forklare, at sidstnævnte omhandlede en væsentlig ændring af ejendommen (sammenlægning af to landbrug), hvilket normalt kræver, at beboelseskravet opfyldes på ny. Dommen blev anset for at være baseret på "særlige omstændigheder", da den fraveg den faste praksis for beboelseskravet. Derudover adskilte SKM2008.341.LSR sig, da den omhandlede en bygning, der aldrig havde været anset for ejendommens stuehus. Skattestyrelsen konkluderede, at afgørelserne SKM2013.570.ØLR og SKM2008.341.LSR ikke er indbyrdes uforenelige. Det blev forudsat, at arealkravet i Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, er opfyldt.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.