Likvidation efter aktieombytning og ligningslovens § 3

Skatterådet har taget stilling til de skattemæssige konsekvenser af en planlagt aktieombytning og efterfølgende likvidation af et dansk selskab, H2, stiftet af en japansk bosiddende person (A). A stiftede H2 personligt med et indskud på 2,5 mio. kr., men selskabet har ikke kunnet åbne en bankkonto i Danmark og dermed ikke påbegynde driften. Dette har forhindret A i at geninvestere midlerne i et nyt selskab (H3) uden at udløse dansk kildeskat på likvidationsprovenuet, da A som fysisk person med bestemmende indflydelse og bopæl uden for EU/EØS ville blive udbyttebeskattet af likvidationsprovenuet i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 3, litra c.

Den påtænkte omstrukturering

For at undgå denne beskatning overvejes en aktieombytning, hvor A indskyder samtlige aktier i H2 i sit 100 % ejede japanske selskab, H1, mod vederlag udelukkende i aktier i H1. Efter aktieombytningen vil H2 blive likvideret, og likvidationsprovenuet udloddes til H1. Det er hensigten, at H1 vil geninvestere provenuet i andre selskaber.

Skattemæssig vurdering

Skattestyrelsen bekræfter, at likvidationsudlodninger fra H2 til H1 i det indkomstår, hvori selskabet endeligt opløses, vil blive omfattet af Ligningsloven § 16 A, stk. 3 og beskattes som aktieavance. Dette skyldes, at aktierne i H2 efter aktieombytningen vil kvalificeres som datterselskabsaktier i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 4a, stk. 1, da H1 vil eje 100 % af aktiekapitalen i H2. Udlodningen vil være skattefri for H1 i Danmark i henhold til Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c, da H1 er retmæssig ejer af udbyttet, og beskatningen frafaldes eller nedsættes efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Japan. Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 8.

Anvendelse af den generelle omgåelsesklausul

Skattestyrelsen vurderede, at den generelle omgåelsesklausul i Ligningsloven § 3 ikke finder anvendelse i denne situation. Dette begrundes med, at selvom H1 opnår en skattefordel ved at modtage likvidationsprovenuet skattefrit, strider arrangementet ikke mod skatterettens formål og hensigt. Skattestyrelsen henviser til, at lovgiver specifikt har valgt ikke at indføre en værnsregel mod denne type dispositioner i Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 6 og Selskabsskatteloven § 2d, stk. 1, når der udelukkende vederlægges med aktier, og aktionæren er hjemmehørende i et land med en dobbeltbeskatningsoverenskomst og informationsudvekslingsaftale med Danmark. Praksis, herunder SKM2019.232.SR, SKM2020.98.SR, SKM2021.145.SR og SKM2022.99.SR, understøtter, at hvor lovgiver har reguleret et specifikt forhold og udtrykkeligt ikke har indsat et værn, kan den generelle omgåelsesklausul ikke anvendes til at tilsidesætte dispositionen. Der er ikke tale om omgåelse af beskatning af oparbejdede værdier, men om en tilbageførsel af indskudt kapital, som aldrig har været i drift på grund af uforudsete omstændigheder. Skattestyrelsen fandt derfor, at arrangementet ikke virker mod skatterettens indhold eller formål.

Konklusion

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og bekræftede, at likvidationsudlodningen vil blive beskattet som aktieavance for H1, og at Ligningsloven § 3 ikke finder anvendelse, forudsat at likvidationsprovenuet ikke videreudloddes fra H1 til A.