Skattefrihed for likvidationsprovenu ved hjemstedsflytning

Skatterådet bekræftede, at selskaberne H2 og H6 ikke er skattepligtige af det likvidationsprovenu, der anses for udloddet fra H1 i forbindelse med H1's flytning af hjemsted fra Danmark til et andet EU-land. Likvidationsprovenuet skal behandles som afståelsessum for aktier efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. Ligningsloven § 16a, stk. 3.

Faktiske Forhold

Selskabet H1, etableret i Danmark i 2006, har udelukkende ejet erhvervsmæssige udlejningsejendomme i et EU-land 1. Ejendommene blev solgt i 2020, og H1 har nu ingen materielle aktiver. H1 ejes af H2 (94%), et GmbH hjemmehørende i EU-land 1, og H6 (6%), hjemmehørende i EU-land 2. H2 er et holdingselskab, der ultimativt ejes 94% indirekte af det børsnoterede selskab H5 i EU-land 1. De resterende 6% af H1 ejes af H6, som ikke har bestemmende indflydelse. Baggrunden for flytningen af H1's hjemsted er at forenkle strukturen og reducere danske administrationsomkostninger, da selskabet ikke længere ejer danske ejendomme. H1 har en negativ egenkapital efter salget af ejendommene, og eventuel overskydende likviditet efter gældsafvikling forventes udlånt koncerninternt til H5 til geninvestering, uden at midler udloddes til H2 eller H6.

Skattemæssig Vurdering

Skattestyrelsen vurderede, at H1's ophør af skattepligt til Danmark medfører, at Selskabsskatteloven § 5, stk. 5 finder anvendelse, hvilket henviser til Ligningsloven § 16a, stk. 3. Denne bestemmelse fastslår, at likvidationsprovenu som udgangspunkt behandles som afståelsessum for aktier, medmindre specifikke undtagelser fører til udbyttebeskatning.

For H2, der ejer 94% af H1, er undtagelsen i Ligningsloven § 16a, stk. 3, nr. 1, litra a relevant. Denne undtagelse gælder, hvis det modtagende selskab ejer mindst 10% og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c (dvs. er skattepligtig som udbytte). Da H2 er hjemmehørende i et EU-land og opfylder betingelserne i moder-/datterselskabsdirektivet og dobbeltbeskatningsoverenskomsten, ville udbytte som udgangspunkt være fritaget for dansk skat. Skattestyrelsen vurderede, at H2 skal anses for retmæssig ejer af likvidationsprovenuet, da der ikke foreligger planer om videreudlodning til bagvedliggende ejere, der ikke ville have tilsvarende beskyttelse. Dette er i overensstemmelse med praksis, jf. bl.a. SKM2012.121.ØLR, SKM2014.18.SR, SKM2016.497.SR, SKM2016.298.SR, SKM2016.222.SR, SKM2018.504.SR, SKM2019.191SR, SKM2019.450.SR, SKM2020.205.SR og SKM2020.352.SR. Da udlodningen ikke ville være skattepligtig som udbytte, finder undtagelsen i Ligningsloven § 16a, stk. 3, nr. 1, litra a ikke anvendelse, og provenuet behandles derfor som afståelsessum for aktier.

For H6, der ejer 6% af H1, er undtagelsen i Ligningsloven § 16a, stk. 3, nr. 1, litra b relevant. Denne undtagelse kræver, at det modtagende selskab ejer mindre end 10%, er skattepligtigt af udbytter, og har bestemmende indflydelse. Da H6 ikke har bestemmende indflydelse i H1, er betingelserne for udbyttebeskatning ikke opfyldt, og provenuet behandles som afståelsessum for aktier.

Skattestyrelsen vurderede desuden, at den generelle omgåelsesklausul i Ligningsloven § 3 ikke finder anvendelse. Dette skyldes, at der ikke opnås en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten. H1 har negativ egenkapital, og der forventes ingen fremtidige udbytter. Flytningen er begrundet i reelle kommercielle årsager, såsom forenkling af strukturen og reduktion af administrationsomkostninger, jf. SKM2020.359.SR.

Skatterådets Afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse og bekræftede, at hverken H2 eller H6 er skattepligtige af det likvidationsprovenu, der anses for udloddet i forbindelse med H1's flytning af hjemsted.