Afvisning af fradrag for tab på fordring

Spørger ønskede at få bekræftet, om der kunne opnås fradrag for tab på en fordring på selskabet A svarende til et overført beløb på 28.667.291,77 kr. i indkomståret 2017, jf. Kursgevinstloven § 14, stk. 1. Skatterådet afviste dette. Spørger havde overført penge til A, som skulle investere dem i aktier, men det viste sig at være svindel. Statsadvokaten indstillede efterforskningen, da de ansvarlige for bedrageriet ikke kunne identificeres.

Spørgers argumentation

Spørger mente, at der var tale om en fordring omfattet af kursgevinstlovens regler, da midlerne var overført som led i en aftale med A om at investere pengene. Spørger henviste til, at der forelå en fordring mod A, idet de overførte midler ikke blev anvendt til investering som aftalt. Spørger henviste til en tidligere Landsskatteretsafgørelse, hvor der blev tilladt fradrag i en lignende sag.

SKATs argumentation

SKAT anførte, at der ikke kunne gives fradrag efter Kursgevinstloven § 14, stk. 1, da debitor/debitorerne ikke kunne identificeres, og fordringen derfor ikke var søgt inddrevet. SKAT henviste til to Landsskatteretsafgørelser, SKM2016.101.LSR og SKM2018.12.LSR, hvor der ikke blev tilladt fradrag i lignende sager.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse, og nægtede dermed fradrag for tabet.