Liechtenstein-trust anset for skattemæssigt transparent for arving

Skatterådet bekræftede, at en udenlandsk trust (en "foundation" i Liechtenstein) ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret. Vurderingen skulle foretages i forhold til den begunstigede arving, da stifteren var afgået ved døden. Da den begunstigede var enearving til en specifik del af trustformuen (Fund B) og havde en fast ret til årlige udbetalinger på 4 % af nettoværdien, fandt Skatterådet, at formuen ikke var effektivt og definitivt udskilt fra hendes rådighed. Trusten blev derfor anset for at være skattemæssigt transparent.

Faktiske forhold

En kvinde (spørger) blev begunstiget i en trust i Liechtenstein, som oprindeligt var oprettet af hendes bror, der nu var erklæret død. Efter brorens død blev trusten opdelt i tre fonde, hvoraf spørger blev enebegunstiget i "Fund B", som udgjorde 20 % af den samlede formue. Ifølge trustens vedtægter havde hun ret til en årlig udbetaling på 4 % af nettoværdien af sin fond. Spørger og hendes familie fik først kendskab til trustens eksistens i slutningen af 2015, og hun kunne tidligst modtage udbetalinger fra og med 2015. Spørger var blevet fuldt skattepligtig til Danmark den 10. august 2014.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet fandt, at den liechtensteinske trust var skattemæssigt transparent i forhold til spørgeren, og at hun var skattepligtig af afkastet fra det tidspunkt, hun fik kendskab til trusten.

Spørgsmål 1: Trustens skattemæssige status

Skatterådet fastslog, at for at en udenlandsk trust kan anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt, skal kapitalen være definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære. Da stifteren var afdød, skulle denne vurdering foretages i forhold til den begunstigede arving, jf. praksis fra Højesteret (SKM2015.9.HR).

Skatterådet lagde vægt på følgende forhold:

• Spørger var den eneste begunstigede i Fund B.
• Hun havde en fast, årlig ret til 4 % af fondens nettoværdi, hvilket indebar, at hele formuen over tid ville tilfalde hende.
• Bestyrelsen kunne ændre vedtægterne og opløse fonden, og det blev formodet, at dette ville ske i overensstemmelse med den begunstigedes ønsker.

På denne baggrund konkluderede Skatterådet, at formuen ikke var tilstrækkeligt udskilt fra spørgerens rådighed, og at trusten derfor skulle anses for transparent. Spørgeren skulle dermed betragtes som ejer af kapitalen i Fund B.

Spørgsmål 2: Tidspunkt for skattepligtens indtræden

Da trusten var transparent, skulle spørger beskattes af afkastet. Spørgsmålet var, fra hvilket tidspunkt denne skattepligt indtrådte. Skatterådet anvendte retserhvervelsesprincippet, som indebærer, at beskatning sker, når der opnås en endelig ret til et formuegode.

Selvom spørger formelt set fik ret til formuen ved brorens død i 2006, havde hun først kendskab til trustens eksistens i 2015. Før dette tidspunkt havde hun reelt ingen mulighed for at disponere over formuen. Skatterådet fandt derfor, at retserhvervelsen først skete i 2015, da hun fik kendskab til sin ret og kunne gøre den gældende. Afkastet af formuen var derfor skattepligtig indkomst for hende fra og med indkomståret 2015, jf. Statsskatteloven § 4.

Da spørgsmål 2 blev besvaret bekræftende, bortfaldt spørgsmål 3.