Skattemæssigt hjemsted ved ophold i Danmark

Sagen omhandler en italiensk statsborger, der potentielt bliver fuldt skattepligtig i Danmark, og spørgsmålet om hvorvidt han i så fald vil blive anset for skattemæssigt hjemmehørende i Italien ifølge artikel 4 i den dansk/italienske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Spørger er administrerende direktør i en italiensk koncern og vil opholde sig i Danmark for at besøge sin familie. Ligningsrådet bekræftede, at spørger vil blive anset for skattemæssigt hjemmehørende i Italien. Det er spørgers hustru, som ønsker, at børnene skal gå i dansk folkeskole fra august 2017. Spørger vil fortsat have sit overvejende ophold og arbejde i Italien. På grund af spørgers stilling som administrerende direktør forventes spørger ikke at opholde sig i Danmark i mere end 150 dage om året.

Faktiske forhold

• Spørger er italiensk statsborger og har familie i Italien.
• Spørger ejer en stor villa i Italien, hvor hans syge far bor.
• Spørgers hustru og børn flytter midlertidigt til Danmark.
• Spørger er administrerende direktør i en italiensk koncern.
• Spørger forventes at opholde sig i Danmark mindre end 150 dage om året.

Spørgers argumentation

• Spørger vil erhverve bopæl i Danmark, men hans ophold vil være kortvarige.
• Spørgers primære formål med opholdet er at besøge sin familie.
• Spørger har stærke personlige og økonomiske interesser i Italien.
• Spørger er italiensk statsborger.

SKATs begrundelse

• SKAT er enig i, at spørger vil erhverve bopæl i Danmark.
• SKAT anser spørger for fuldt skattepligtig til Danmark, da hans ophold ikke kan betragtes som ferie.
• Da spørger har bolig i begge lande, vurderes midtpunktet for livsinteresser.
• Spørgers økonomiske interesser taler for Italien, mens personlige interesser trækker mod Danmark.
• Da midtpunktet ikke entydigt kan fastslås, afgøres det efter sædvanligt ophold.
• Spørger opholder sig hyppigere i Italien end i Danmark.

Ligningsrådets afgørelse

Ligningsrådet tiltrådte SKATs indstilling om, at spørger anses for skattemæssigt hjemmehørende i Italien efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien af maj 1999 § 4. Det er en forudsætning, at de beskrevne faktiske forhold ikke ændrer sig. Kildeskatteloven § 1, stk. 1 og Kildeskatteloven § 7, stk. 1 er relevante for vurderingen af skattepligten.