Lystbådehavns skattepligt ved solcelleanlæg

Ligningsrådet har truffet afgørelse om skattepligt for en lystbådehavn i forbindelse med opsætning af solcelleanlæg. Spørgsmålet omhandlede, hvorvidt opsætning af solceller ville påvirke havnens skattefrihed i henhold til Selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4. Ligningsrådet fulgte SKATs indstilling i sagen.

Spørgsmål 1: Solceller til eget brug

Ligningsrådet bekræftede, at opsætning af solceller på havnens toiletbygning til havnens eget brug ikke medfører tab af skattefrihed. SKAT vurderede, at el-produktionen var af et omfang, der var så lille, at det ikke var hensigten med bestemmelsen, at et sådant anlæg skulle gøre havnen skattepligtig efter Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2e af hele havneaktiviteten.

Spørgsmål 2: Salg af el til el-net

Ligningsrådet afviste, at skattefriheden kunne opretholdes, hvis den producerede el også blev solgt via opkobling til det offentlige el-net. SKAT argumenterede, at levering af el til nettet er en aktivitet, der ligger ud over sædvanlig havneaktivitet, og sker i konkurrence med andre el-producenter.

Spørgsmål 3: Skattepligt af el-aktivitet (bortfalder)

Dette spørgsmål bortfaldt, da spørgsmål 1 blev besvaret bekræftende.

Spørgsmål 4: Datterselskab som ejer af solcelleanlæg

Ligningsrådet bekræftede ikke, at lystbådehavnen ville kunne bevare skattefriheden, hvis et 100% ejet datterselskab erhvervede solcelleanlægget og udlejede det til lystbådehavnen. SKAT vurderede, at det fortsat ville være lystbådehavnen, der drev solcelleaktiviteten og dermed producerede el. For at undgå påvirkning af havnens skattefrihed, skal driften af anlægget ligge i datterselskabet, således at datterselskabet er elproducenten. Det vil være en konkret vurdering, om driften af solcelleanlægget reelt drives af selskabet, hvis opgaverne varetages af personer i lystbådehavnen.