Splitleasing af lystbåd medfører beskatning

Ligningsrådet har truffet afgørelse i en sag om splitleasing af lystbåd og beskatning af fri lystbåd efter Ligningsloven § 16, stk. 6. Spørgsmålet var, om en arbejdstager skulle beskattes af fri lystbåd, hvis der blev indgået en splitleasingordning, hvor både arbejdsgiver og arbejdstager leasede båden. Ligningsrådet svarede nej. SKATs indstilling, som Skatterådet tiltrådte, var, at en sådan splitleasingordning ikke sikrer, at arbejdstageren ikke bliver skattepligtig af fri lystbåd. Dette skyldes primært, at et sejladsregnskab baseret på antal sejlede timer ikke tilstrækkeligt afspejler den reelle brug af båden, da båden også kan anvendes til andre formål som forberedelse og spisning af måltider eller til overnatninger, selv når den ligger forankret. Det gør det vanskeligt at foretage en præcis fordeling mellem erhvervsmæssig og privat anvendelse.

Faktiske forhold

• A A/S påtænker at udbyde leasing af både efter praksis i relation til reglerne om splitleasing.
• Der indgås to separate leasingaftaler: en mellem arbejdsgiver og leasingselskabet og en mellem arbejdstager og leasingselskabet.
• Der er ingen forpligtelser mellem leasingtagerne, og hver part kan opsige sin aftale uafhængigt af den anden.
• Førstegangsydelse og månedlig leasingydelse fastsættes ved aftalens start baseret på det forventede rådighedsmønster.
• Udgifter fordeles proportionalt i forhold til det faktiske antal timer, båden har været anvendt af henholdsvis arbejdsgiver og arbejdstager.
• Leasingtagerne skal indberette fordelingen mellem erhvervsmæssig og privat benyttelse senest den 5. i hver måned.
• Hvis kun én leasingtager benytter båden i en måned, betaler denne hele leasingydelsen for den måned.
• Hvis ingen benytter båden i en måned, faktureres begge parter foreløbigt efter den forventede gennemsnitlige sejlads, med periodisk efterregulering.
• Leasingtagerne skal føre en detaljeret logbog efter skattemæssigt godkendte principper.
• Båden er forsynet med en timetæller og en elektronisk tracker for at kontrollere logbogen og rådighedsfordelingen.
• Leasingselskabet regulerer leasingydelsen periodisk baseret på timeregistreringer og afholdte omkostninger.
• Hver leasingtager hæfter alene for egne forpligtelser.
• Det fremgår af aftalen, at båden anvendes af en arbejdstager i arbejdsgiverens tjeneste og til privatbrug.

Spørgers opfattelse

Spørger mente, at arbejdsgiveren ikke stiller en båd til rådighed for arbejdstageren, da arbejdstageren selv afholder udgifterne til den private sejlads. Den private sejlads foregår for arbejdstagerens egen regning, og konceptet giver ikke arbejdstageren nogen skattepligtig fordel. Spørger henviste til tidligere afgørelser, hvor Skatterådet har anerkendt, at der ikke skal ske beskatning af arbejdstageren, hvis en arbejdsgiver og en arbejdstager leaser et transportmiddel sammen, forudsat at arbejdstageren selv afholder udgifterne til den private brug. Spørger mente, at det påtænkte koncept opfylder de kriterier, som Skatterådet tidligere har lagt vægt på, herunder separate aftaler, proportional fordeling af udgifter, direkte betaling til leasingselskabet, hæftelse for egne forpligtelser og detaljeret sejladsregnskab.

SKATs begrundelse

SKAT bemærkede, at ligningslovens § 16, stk. 6 regulerer de tilfælde, hvor en lystbåd stilles til rådighed af en arbejdsgiver, og at værdiansættelsen forudsætter, at firmaet betaler alle udgifter vedrørende båden. SKAT anerkendte, at tilsvarende deleleasingsordninger er anerkendt for biler, men at disse ordninger skal opfylde en række betingelser. SKAT fandt dog, at det foreslåede sejladsregnskab ikke i tilstrækkelig grad vil afspejle den reelle brug af båden, da båden også kan bruges til andre formål end sejlads, såsom måltider og overnatninger. SKAT mente derfor, at en ordning, hvor alle omkostninger fordeles proportionalt i forhold til antal sejlede timer, ikke er tilstrækkelig til at sikre en korrekt fordeling af udgifterne mellem erhvervsmæssig og privat benyttelse. Det ville også blive vanskeligt at opretholde "vandtætte skotter" mellem aftaleparterne. Derfor kunne SKAT ikke bekræfte, at splitleasingordningen sikrer, at arbejdstagerne ikke bliver skattepligtige af fri lystbåd.