Momspligt ved udlejning af idrætshal

Ligningsrådet har truffet afgørelse i en sag om momspligt ved udlejning af en idrætshal. Hallen er en selvejende institution, der stiller faciliteter til rådighed for skoler, idrætsforeninger og andre kommunale institutioner. Spørgsmålet er, hvornår der er tale om momsfri udlejning af fast ejendom i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8, og hvornår der er tale om momsfri adgang til sportsfaciliteter efter Momsloven § 13, stk. 1, nr. 5. Skatterådet bekræftede, at det er muligt at kombinere de to former for ydelser. Skatterådet afviste at svare på spørgsmål 4, 5 og 6 på grund af manglende oplysninger.

Spørgsmål og svar

• Spørgsmål 1: Kan reglerne for udlejning af fast ejendom og salg af adgang til sportsfaciliteter kombineres? Svar: Ja.
• Spørgsmål 2: Har det indflydelse, at timesatsen fastsættes årligt i en treårig lejekontrakt? Svar: Nej.
• Spørgsmål 3: Skal kun timeantallet i den nye etårige lejeperiode indgå i vurderingen ved forlængelse af en etårig lejekontrakt? Svar: Ja.
• Spørgsmål 4: Skal timeantallet vurderes samlet for alle afdelinger i en idrætsforening? Svar: Afvises.
• Spørgsmål 5: Medfører udlejning af hallen i 9 timer om ugen i et år, at der er tale om at stille sportsfaciliteter til rådighed? Svar: Afvises.
• Spørgsmål 6: Medfører udlejning af hallen i 4 timer om ugen i 3 år, at der er tale om at stille sportsfacilitet til rådighed? Svar: Afvises.

Detaljer om spørgsmål 2

Det er oplyst, at timesatserne pristalsreguleres årligt. Skatterådet var enig i, at dette ikke har indflydelse på vurderingen af, om der er tale om udlejning af fast ejendom.

Detaljer om spørgsmål 3

Skatterådet fandt, at det er den indgåede kontrakt for det nye år, der skal lægges til grund ved vurderingen.

Afvisning af spørgsmål 4

SKAT bemærkede, at vurderingen af, om der er tale om en selvstændig afgiftspligtig person, sker på baggrund af foreningens vedtægter. Da det ville kræve yderligere oplysninger om vedtægterne, kunne spørgsmålet ikke besvares med fornøden sikkerhed, jf. Skatteforvaltningsloven § 24, stk. 2.

Afvisning af spørgsmål 5 og 6

SKAT fandt, at det ikke var muligt at besvare spørgsmålene med fornøden sikkerhed, da en konkret vurdering skal foretages i hver enkelt situation, jf. Skatteforvaltningsloven § 24, stk. 2.