Erstatning for Thalidomid-skader ikke skattepligtig
Dato
8. oktober 2013
Sagsnr
13-0191584
Emne
Skat
Type
Bindende svar
Henvisning
Dokument
A, der er fuldt skattepligtig i Danmark, modtager løbende erstatningsudbetalinger fra den tyske stat som følge af skader forårsaget af Thalidomid-behandling af A's mor. Spørgsmålet er, om disse erstatningsudbetalinger er skattepligtige i Danmark.
Faktiske forhold
- A er født med skader som følge af Thalidomid-behandling af moderen.
- Den tyske stat har forhøjet erstatningerne til Thalidomid-ramte personer med virkning fra 1. januar 2013.
- A modtager ca. xxx DKK pr. måned fra den tyske fond siden 1. august 2013.
- Erstatningen dækker de forøgede omkostninger som følge af skaderne, ikke tabt arbejdsfortjeneste.
- A er i fleksjob 24 timer om ugen og modtager skattefrie invaliditetsydelser og beløb til dækning af merudgifter.
Spørgers opfattelse
- Spørger mener, at erstatningen bør være skattefri analogt med Ligningslovens § 7, nr. 17, der fritager erstatninger fra Astra til Thalidomid-ofre.
- Det bør ikke være afgørende, hvem der udbetaler erstatningen.
- Udbetalingerne fra den tyske fond "Conterganstiftung für behinderte Menschen" er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland § 18, stk. 2, hvorefter udbetalingerne kun kan beskattes i Tyskland.
SKATs indstilling
- SKAT finder, at betalingerne skal anses for ydelser i henhold til sociallovgivningen i Tyskland.
- Tyskland har den eksklusive beskatningsret i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland § 18, stk. 2.
- Spørgeren skal have nedslag i den danske indkomstskat med den del af skatten, som svarer til udbetalingerne fra den tyske fond, jf. artikel 24, stk. 2, litra f.
Skatterådets afgørelse
Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling om, at erstatningen ikke er skattepligtig i Danmark.
Lignende afgørelser