Afgiftsgodtgørelse for Nonfoodproduktion og Eksport

Spørger ønskede at vide, om der kunne opnås godtgørelse af fedtafgift på varer, der indgår i nonfoodproduktion eller leveres til udlandet, og som spørger har købt hos virksomheder, der har indkøbt varerne med afgift. Skatterådet svarede nej til begge spørgsmål. Spørger producerer nonfood-produkter af restprodukter fra levnedsmiddelindustrien og detailhandlende og er frivillig registreret for fedtafgift som nonfood-producent. Virksomheden indkøber restprodukter fra danske og udenlandske leverandører og udvinder fedtstofferne, som enten sælges som brændsel eller blandes med andre produkter til dyrefoder. En del af indkøbene består af fødevarer (over holdbarhedsdatoen, restpartier mv.) fra danske og udenlandske fødevarevirksomheder samt varer, der har overskredet holdbarheden eller restprodukter fra fødevarefremstillingen, indsamlet fra ikke-registrerede virksomheder, typisk fra detailleddet. Det kan være mejeriprodukter, kød, fedt, margarine og olie. Det er afgørende for afregningsprisen for de beskattede restprodukter, at der er mulighed for at få godtgjort afgiftsbelastningen på disse varer, der bliver solgt til udlandet eller indgår i nonfood-produkter.

Spørgers argumenter

• Spørger argumenterede for, at varer indkøbt fra registrerede oplagshavere eller fra udlandet ikke pålægges afgift ved modtagelsen, da spørger er registreret som oplagshaver, jf. Fedtafgiftsloven § 4, stk. 2.
• Loven giver mulighed for at få godtgjort indeholdt afgift i produkter, som virksomheden indkøber til fremstilling af foder eller brændsel, jf. Fedtafgiftsloven § 17, stk. 2 -4.
• Det er ikke hensigten at pålægge afgift på varer, der grundlæggende er afgiftspligtige, men som anvendes til eksport eller nonfood-produktion.
• Spørger har mulighed for at fremskaffe dokumentation for indholdet af mættet fedt i produkterne.
• Varerne fra detailområdet stammer fra registrerede virksomheder.

Skatteministeriets begrundelse

• Skatteministeriet fandt ikke, at spørger har mulighed for afgiftsgodtgørelse.
• Afgiften på en afgiftspligtig fødevare, der er overgået til forbrug, og hvor varen efterfølgende bliver ukurant og uanvendelig til menneskeføde, kan ikke godtgøres.
• Anvendelse af godtgørelsesbestemmelserne i Fedtafgiftsloven § 17, stk. 2 og 3 forudsætter, at der er tale om kurante varer, der er anvendelige til menneskeføde.
• Godtgørelse af afgiften på varer, som ikke er kurante og ikke er egnede til menneskeføde, vil kræve en særlig hjemmel, som ikke findes i loven.
• Hvis en fødevare har været anvendt til sit primære formål (fremstilling af fødevarer), og produktionsspildet efterfølgende anvendes til andet formål, kan der ikke opnås godtgørelse for afgiften.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse og svarede nej til begge spørgsmål.