Speciallæge anset for lønmodtager ved privathospital

Ligningsrådet har truffet afgørelse om, at en speciallæge i plastikkirurgi, der har indgået en aftale med et privathospital, ikke kan anses for at være selvstændig erhvervsdrivende. Speciallægen havde anmodet om en bekræftelse på sin status som selvstændig erhvervsdrivende. Rådet fandt, at der var tale om et lønmodtagerforhold.

Faktiske forhold

• Spørger er speciallæge i plastikkirurgi og ansat som afdelingslæge på et offentligt hospital.
• Spørger har indgået en aftale med et privathospital om lokaler og behandling.
• Aftalen beskriver speciallægens rettigheder og forpligtelser ved udførelse af behandlinger fra privathospitalets lokaler.
• Privathospitalet kan tilbyde speciallægen behandlingsopgaver, men garanterer ikke et minimum antal.
• Speciallægen er berettiget til at afvise tilbudte behandlingsopgaver.
• Speciallægen er selvstændigt ansvarlig i forhold til patienterne.
• Speciallægen må ikke repræsentere eller tegne selskabet.
• Speciallægen skal opretholde en dansk lægeansvarsforsikring.
• Speciallægen afholder selv sine egne omkostninger, medmindre andet er aftalt.
• Speciallægen betaler et månedligt beløb for lokaleudgifter.
• Speciallægen fremsender faktura til selskabet med angivelse af patientoplysninger og behandlinger.
• Selskabet betaler fakturabeløbet inden 30 dage.
• Speciallægen er selv ansvarlig for indbetaling af skat, moms og øvrige afgifter.
• Speciallægen betaler 75% af honoraret for kirurgiske indgreb til privathospitalet, fratrukket materialeomkostninger.
• Speciallægen er alene økonomisk ansvarlig for markedsføring af eget selskab.
• Speciallægen er som udgangspunkt forpligtet til at stille udstyr til rådighed for behandlingerne.
• Aftalen kan opsiges med seks måneders varsel.
• Speciallægen er uberettiget til i seks måneder efter aftalens ophør at have erhvervsmæssig kontakt med selskabets patienter og kunder.
• Speciallægen har tavshedspligt med hensyn til alle forhold, han får kendskab til i forbindelse med udførelse af arbejde for selskabet.
• Speciallægen er tilknyttet selskabet som selvstændigt virkende tredjemand.
• Forholdet mellem speciallægen og selskabet er ikke reguleret af funktionærloven, ferieloven eller andre ansættelsesretlige love.

Spørgers opfattelse

Spørger mener, at han skal anses for selvstændig erhvervsdrivende.

Skatteministeriets begrundelse

Skatteministeriet fandt, at spørger i forhold til privathospitalet måtte anses for at være lønmodtager. Afgørelsen er baseret på en samlet konkret vurdering.

Der er lagt vægt på følgende:

• Hospitalet stiller faciliteter til rådighed (operationsstue, sengeleje).
• Hospitalet står for det administrative arbejde.
• Hospitalet refunderer udgifter til materialer (proteser mv.).
• Der er et opsigelsesvarsel på 6 måneder.
• Spørger har ikke en tilstrækkelig reel økonomisk risiko.
• Patienterne betaler forud, hvilket minimerer den økonomiske risiko.
• At spørger har tegnet en erhvervsforsikring medfører ikke, at han dermed skal betragtes som selvstændig erhvervsdrivende.
• Alle patienter er dækket af Patientforsikringen.
• Udgifter til kirurgiske instrumenter og leje af forundersøgelseslokale er ikke tilstrækkeligt til at medføre, at han skal betragtes som selvstændig erhvervsdrivende.

Skatteministeriet henviste til Statsskattelovens § 4 og Kildeskattelovens § 43 i deres begrundelse.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.