Fradrag for udenlandske arbejdstagere nægtet
Dato
14. november 2011
Sagsnr
10-169583
Emne
Skat
Type
Bindende svar
Henvisning
Dokument
Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt udenlandske arbejdstagere med midlertidig ansættelse kan opnå fradrag for logi eller dobbelt husførelse under deres ansættelse i Danmark. Virksomheden X beskæftiger løbende udenlandske arbejdstagere på tidsbegrænsede kontrakter, typisk af 24 måneders varighed. De ansatte bor i lejede lejligheder og afholder selv udgifter til kost og logi. X yder ikke skattefri godtgørelse for disse udgifter. De ansatte har bopæl i hjemlandet, og nogle har ægtefæller og børn, der fortsat er bosiddende der. X ønskede at vide, om disse arbejdstagere kunne opnå fradrag for logi eller dobbelt husførelse. Ligningsrådet har svaret nej til begge spørgsmål. Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse. Skatterådet fandt ikke, at der var tale om en midlertidig ansættelse i Ligningslovens § 9 A forstand.
Faktiske forhold
- Virksomheden X er en produktionsvirksomhed, der løbende ansætter udenlandske arbejdstagere.
- De udenlandske arbejdstagere ansættes typisk på en tidsbegrænset kontrakt i 24 måneder.
- De ansatte bor i lejede lejligheder og afholder selv udgifter til kost og logi.
- X yder ikke skattefri godtgørelse for hverken kost eller logi.
- De ansatte har en bopæl til rådighed i hjemlandet.
- Danske arbejdstagere ansættes ikke på tidsbegrænsede kontrakter.
Spørgers argumenter
- X ønskede klarhed over reglerne for udenlandske arbejdstagere.
- En tidsbegrænset kontrakt er en civilretlig aftale, der binder begge parter.
- En tidsbegrænset ansættelse er et udtryk for et midlertidigt arbejdssted.
- Der er en objektiv 12 måneders begrænsning for kost og småfornødenheder, men ikke for logiudgifter.
- Begrebet "midlertidigt arbejdssted" bør være det samme, uanset om rejsereglerne eller reglerne om dobbelt husførelse anvendes.
Skatteministeriets begrundelse
- Det er en betingelse for fradrag for rejseudgifter, at lønmodtageren kan anses for at være på rejse, jf. Ligningslovens § 9 A, stk. 1.
- Afgørende er, om arbejdsstedet kan anses for midlertidigt i relation til Ligningslovens § 9 A.
- Ved en tidsbegrænset ansættelse skal der foretages en konkret vurdering af, om arbejdsstedet er midlertidigt.
- I nærværende sag er der tale om en meget langvarig tidsbegrænsning (2 år), som ikke har baggrund i selve arbejdet.
- Det er Skatteministeriets opfattelse, at det på det foreliggende grundlag ikke kan bekræftes, at de udenlandske arbejdstagere kan opnå fradrag med standardsatsen for logi i ansættelsesperioden på 24 måneder.
- Det er en betingelse, at lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
- Der skal være en mere reel begrundelse end blot, at det er en mere overskuelig periode, for at en tidsbegrænset ansættelse på 24 måneder kan anses for midlertidig efter Ligningslovens § 9 A.
Afgørelse
- Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.
- Spørgsmål 1 blev besvaret med nej.
- Spørgsmål 2 blev besvaret med nej.
- Spørgsmål 3 bortfaldt.
Lignende afgørelser