Lempelse nægtet for offentligt finansieret forskning
Dato
2. november 2011
Sagsnr
11-106628
Emne
Skat
Type
Bindende svar
Henvisning
Dokument
A, en dansk læge, ønskede at vide, om han kunne få lempelse i dansk skat efter Ligningsloven § 33 a, stk. 1 i forbindelse med et 14 måneders ophold i E land. Lønnen blev finansieret af offentlige midler og udbetalt af B Hospital i Danmark. Skatterådet svarede nej.
Faktiske forhold
- A er ansat ved B Hospital og indskrevet som ph.d.-studerende ved C Universitet.
- Ph.d.-perioden løber fra 1. juli 2011 til 30. juni 2014.
- A er ansat i en stilling finansieret af B Hospitals Forskningsudvalg.
- Som led i sin ansættelse har A haft et 14 måneders forskningsophold i E land ved F Institut.
- Lønnen under opholdet blev udbetalt af B Hospital og finansieret af danske offentlige midler.
- A's ejerlejlighed i Danmark blev udlejet i samme periode.
Spørgers argumentation
- A mente, at det ikke var relevant, at han var indskrevet som ph.d.-studerende, da lønnen ikke var klausuleret til forskning, der krævede ph.d.-indskrivning.
- A anførte, at han ikke skulle betragtes som udsendt af en offentlig dansk myndighed, da han selv havde arrangeret udlandsopholdet og ikke modtog hjælp fra sin arbejdsgiver.
- A mente, at det var forkert, at offentligt ansatte var udelukket fra lempelse efter Ligningsloven § 33 a alene af den grund, at de var offentligt ansatte.
Skatteministeriets begrundelse
- Skatteministeriet lagde til grund, at A's fulde danske skattepligt ikke var ophørt.
- Da A erhvervede lønindkomst ved tjeneste for en dansk offentlig myndighed (B Hospital), var han som udgangspunkt berettiget til lempelse efter Ligningsloven § 33 a, stk. 1, hvis betingelserne i øvrigt var opfyldte.
- Lønnen var fastsat i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger, og overenskomsten gav ikke mulighed for individuel lønforhandling eller hensyntagen til lempelse efter Ligningsloven § 33 a, stk. 1.
- Da lønnen var fastsat i henhold til en kollektiv aftale, og det ikke fremgik af aftalen, at lønnen var fastsat under hensyn til lempelse efter Ligningsloven § 33 a, stk. 1, var A ikke berettiget til lempelse, jf. Ligningsloven § 33 a, stk. 2.
Afgørelse
Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling om, at spørgsmålet skulle besvares med nej.
Lignende afgørelser