Afslag på CFC-fritagelse for investeringsforvaltningsselskab

X A/S ansøgte om fritagelse for CFC-beskatning i 10 år vedrørende datterselskabet Y i Y-land, men Skatterådet afslog anmodningen. Afgørelsen er begrundet i en vurdering af, at Y ikke opfylder betingelserne i Selskabsskatteloven § 32, stk. 2 for fritagelse. Y er et europæisk datterselskab, der beskæftiger sig med international distribution, kapitalforvaltning og rådgivning for pengeinstitutter og institutionelle investorer. Selskabet er godkendt som investeringsforvaltningsselskab af det lokale Finanstilsyn og administrerer Z og Q.

Betingelser for fritagelse

For at opnå fritagelse for CFC-beskatning skal fem betingelser være opfyldt:

• Datterselskabet skal have koncession til at drive forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomhed og være underlagt offentligt tilsyn.
• Den væsentligste del af indkomsten skal komme fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende.
• Den væsentligste del af indkomsten skal komme fra virksomhed med kunder, som datterselskabet ikke er koncernforbundet med.
• Datterselskabets kapitalgrundlag må ikke overstige, hvad driften af den pågældende virksomhed tilsiger.
• Beskatning af udbytte fra datterselskabet til moderselskabet skal kunne frafaldes eller nedsættes efter direktiv 90/435/EØF eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Ansøgers argumenter

X A/S argumenterede for, at Y opfyldte alle betingelserne:

• Y har koncession til at udøve investeringsforvaltningsvirksomhed og er underlagt offentligt tilsyn i Y-land.
• Indtjeningen fra kunder i Y-land udgør ca. 97% af den samlede indtjening.
• Der er ingen koncernforbindelse mellem Y og selskabets kunder.
• Y's kapitalgrundlag overstiger ikke, hvad driften af investeringsforvaltningsvirksomheden tilsiger.
• Kildeskatten på udbytte fra Y til X A/S kan reduceres til 5% i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y-land.

Skatteministeriets indstilling

Skatteministeriet fandt, at de reelle kunder i Y er de bagvedliggende investorer i Z, og at Y reelt har en betydelig indflydelse på Z. Ministeriet vurderede derfor, at Y ikke kan anses for at drive finansiel virksomhed, hvor den væsentligste del af indkomsten stammer fra virksomhed med kunder i Y-land. Skatteministeriet lagde vægt på de samlede oplysninger om relationerne mellem Y og Z.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse og afslog dermed anmodningen om fritagelse for CFC-beskatning.