Command Palette

Search for a command to run...

Fritagelse for CFC-beskatning for filialer og selskab

Dato

4. april 2011

Sagsnr

10-093563

Emne

Skat

Type

Afgørelse

Henvisning

Dokument

A A/S ansøgte Skatterådet om fritagelse for CFC-beskatning for visse udenlandske filialer og et selskab fra og med indkomståret 2007. Skatterådet tillod fritagelse for CFC-beskatning for B, filial af A A/S, X-land, fra og med indkomståret 2008, for C, filial af A A/S, Y-land, fra og med indkomståret 2007, og for Selskab D, X-land, fra og med indkomståret 2008, jf. Selskabsskatteloven § 32, stk. 2 og Selskabsskatteloven § 8, stk. 2, 6. pkt. Store Selskaber havde ingen bemærkninger til indstillingen om at imødekomme ansøgningen. Skatteministeriet indstillede, at ansøgningerne imødekommes for den maksimale periode på 10 år. Det er en betingelse, at A A/S årligt indsender en erklæring om, at de betingelser og forudsætninger, der ligger til grund for tilladelsen, er uændrede. Der forbeholdes ret til efterprøvelse.

Ansøgers begrundelse for B, filial af A A/S, X-land:

  • A A/S har koncession til at drive bankvirksomhed i Danmark, hvilket også omfatter udenlandske filialer.
  • B er underlagt offentligt tilsyn fra Finanstilsynet via tilsynet med A A/S.
  • Indkomsten i B stammer for størstedelens vedkommende fra kunder, der ikke er koncernforbundne med B, jf. ligningslovens § 2, stk. 2.
  • Den væsentligste del af indkomsten i B stammer fra virksomhed med kunder i X-land.
  • B's kapitalgrundlag overstiger ikke, hvad driften af virksomheden tilsiger.
  • B udlodder ikke udbytte.

Fordelingen af B's indtægter (2008) fra koncerninterne og -eksterne transaktioner:

Tal i mio. ...Indtægter fra koncerninterne transaktionerIndtægter fra eksterne transaktionerTotal
Bruttoindtægter1232.7962.919

Fordelingen af B's indtægter (2008) fra indenlandske og udenlandske kunder:

Tal i mio. ...Indtægter fra eksterne kunder bosiddende i X-landIndtægter fra eksterne kunder bosiddende udenfor X-landTotal
Bruttoindtægter2.4213752.796

Ansøgers begrundelse for C, filial af A A/S, Y-land:

  • A A/S har koncession til at drive bankvirksomhed i Danmark, hvilket også omfatter udenlandske filialer.
  • C er underlagt offentligt tilsyn fra Finanstilsynet via tilsynet med A A/S.
  • Indkomsten i C stammer for den væsentligste del fra kunder, der ikke er koncernforbundne med C, jf. ligningslovens § 2, stk. 2.
  • Den væsentligste del af indkomsten i C stammer fra virksomhed med kunder i Y-land.
  • C's kapitalgrundlag overstiger ikke, hvad driften af virksomheden tilsiger.
  • C udlodder ikke udbytte.

Fordelingen af C's indtægter fra koncerninterne og -eksterne transaktioner (2007/2008):

Tal i mio. ...Indtægter fra koncerninterne transaktionerIndtægter fra eksterne transaktionerTotal
Bruttoindtægter3,3/13,8171,2/212,6174,5/226,4

Fordelingen af C's indtægter (2008) fra indenlandske og udenlandske kunder:

Tal i mio. ...Indtægter fra eksterne kunder bosiddende i Y-landIndtægter fra eksterne kunder bosiddende udenfor Y-landTotal
Bruttoindtægter204,48,2212,6

Ansøgers begrundelse for Selskab D, X-land:

  • Selskab D har koncession til at drive management virksomhed i X-land.
  • Selskab D er underlagt offentligt tilsyn fra myndighederne i X-land.
  • Indkomsten i Selskab D stammer for den væsentligste del fra kunder, der ikke er koncernforbundne med filialen, jf. ligningslovens § 2, stk. 2.
  • Selskab D er kapitaliseret med ca. 95 % egenkapital.
  • Den væsentligste del af indkomsten i Selskab D stammer fra virksomhed med kunder i X-land.
  • Beskatning af udbytte er omfattet af direktiv 90/435/EØF.

Fordelingen af Selskab D's indtægter fra koncerninterne og -eksterne transaktioner (2007/2008):

Tal i mio. ...Indtægter fra koncerninterne transaktionerIndtægter fra eksterne transaktionerTotal
Bruttoindtægter13,3/23,941,2/38,154,5/62,0

Fordelingen af Selskab D's indtægter fra indenlandske og udenlandske kunder (2007/2008):

Tal i mio. ...Indtægter fra eksterne kunder bosiddende i X-landIndtægter fra eksterne kunder bosiddende udenfor X-landTotal
Bruttoindtægter37,7/30,03,5/8,141,2/38,1

Lignende afgørelser