Beskatning af fri kost i daginstitutioner

Ligningsrådet har truffet afgørelse om beskatning af fri kost for ansatte i kommunale daginstitutioner, der deltager i måltider med børn som en del af deres arbejde. Afgørelsen omhandler specifikt situationer, hvor de ansatte enten betaler for råvareprisen eller slet ikke betaler for måltidet. Kommunen ønskede at afklare de skattemæssige konsekvenser af personalets deltagelse i frokostordningen i daginstitutionerne.

Faktiske forhold

Kommunen implementerede et pilotprojekt med en sund frokostordning i daginstitutionerne. Personalets deltagelse i måltiderne var tænkt som en pædagogisk opgave, hvor de ansatte fungerer som rollemodeller for børnene. Der blev afprøvet to modeller:

• Model 1: Personalet deltager frivilligt og betaler råvareprisen (188 kr. pr. måned).
• Model 2: Personalet deltager som en pålagt arbejdsopgave, smager på maden, men medbringer egen mad.

Spørgsmål og svar

1. Skal ansatte beskattes af fri kost, når de deltager i spisning med børn og betaler råvareprisen? Ja.
2. Er disse måltider omfattet af bagatelgrænsen i Ligningsloven § 16, stk. 3? Nej.
3. Kan ansatte betale for frokost via en aftale om kontantlønsnedgang? Se sagsfremstilling og begrundelse.
4. Skal ansatte beskattes af fri kost, når de deltager i spisning med børn uden at betale? Ja.
5. Er disse måltider omfattet af bagatelgrænsen i Ligningsloven § 16, stk. 3? Nej.

SKATs begrundelse

SKAT fandt, at deltagelse i måltiderne udgør et skattepligtigt personalegode, da de ansatte får et sparet privatforbrug. Dette gælder, uanset om de betaler råvareprisen eller ej, da der er en yderligere produktionsomkostning. SKAT henviste til, at de ansatte ikke deltager i selve tilberedningen af måltiderne, hvilket adskiller sagen fra tidligere afgørelser, hvor personalet var involveret i madlavningen.

SKAT vurderede, at spiseordningen ikke kan betragtes som et gode, der primært stilles til rådighed af hensyn til arbejdet, og derfor er bagatelgrænsen ikke relevant. Vedrørende spørgsmålet om kontantlønsnedgang, bemærkede SKAT, at en sådan ordning er mulig, hvis visse betingelser er opfyldt, herunder en reel nedgang i den kontante løn og en vis økonomisk risiko for arbejdsgiveren. SKAT kunne dog ikke give et entydigt svar, da det kræver en individuel vurdering af hver enkelt medarbejders situation.