Tandforsikring ikke skattefri for medarbejdere

Selskabet A ApS ønskede et bindende svar på vegne af selskaberne B A/S og C ApS om, hvorvidt en planlagt tandforsikringsordning for alle ansatte kunne behandles skattemæssigt som en sundhedsforsikring efter Ligningsloven § 30. Ordningen dækker udgifter til forskellige tandbehandlinger som røntgen, fyldninger, kroner, broer, implantater og tandregulering, men ikke kosmetiske behandlinger. Det er en forudsætning, at der er en tandlægefaglig begrundelse for behandlingen. Skatterådet skulle tage stilling til, om disse behandlinger er skattefrie for medarbejderne, og om forsikringspræmien er fradragsberettiget for arbejdsgiveren.

Skattemæssig behandling af tandforsikringen

Skatterådet bekræftede, at en tandforsikring, der tegnes obligatorisk for alle medarbejdere, kan behandles som en fradragsberettiget driftsudgift for arbejdsgiveren i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Dette skyldes, at arbejdsgiverens betaling af præmien betragtes som en lønudgift.

Skattefrihed for medarbejderne

Skatterådet afviste, at de omfattede tandbehandlinger er skattefrie for medarbejderne efter Ligningsloven § 30. Begrundelsen er, at tandbehandlinger normalt ikke sker efter lægehenvisning, hvilket er et krav for skattefrihed efter denne bestemmelse. Skatterådet bemærkede, at selvom der kræves en tandlægefaglig begrundelse, er dette ikke tilstrækkeligt, da loven forudsætter en lægelig henvisning fra en læge, der ikke er tandlæge. Da der er tale om sædvanlige tandbehandlinger, der ikke er lægeligt begrundet, er betalingen af tandforsikringen skattepligtig for medarbejderen efter Statsskatteloven § 4.