Rejsefradrag og midlertidig ansættelse på minkfarm

Sagen omhandler fradrag for rejseudgifter efter Ligningsloven § 9 a, stk. 1 i indkomståret 2008, hvor et skatteankenævn gav en skatteyder medhold i, at rejseudgifter skulle opgøres til det selvangivne beløb. Skatterådet skulle tage stilling til, om afgørelsen var åbenbart ulovlig. Et mindretal i skatteankenævnet var uenig i afgørelsen og ønskede sagen forelagt for Skatterådet. Ankenævnet godkendte et fradrag på 141.157 kr., mens SKAT oprindeligt kun havde godkendt 88.950 kr. Skatteyderen var polsk statsborger og ansat som medhjælper på en minkfarm.

Faktiske forhold

• Skatteyderen var ansat i flere perioder i 2007 og 2008.
• I 2008 var der ansættelse fra 1. februar til 31. marts, 1. maj til 30. juli, og 1. oktober til 23. december.
• Det samlede fradrag for 2008 var beregnet som 233 døgn á 629 kr. fratrukket et bundfradrag på 5.400 kr.
• Skatteyderen havde været kontraktmæssigt ansat siden 4. januar 2006.

SKAT anførte, at 12-måneders fristen for midlertidig ansættelse var overskredet, og at der ikke var påvist arbejdsrelationer i Polen.

Skatteankenævnets begrundelse

Skatteankenævnet vurderede, at ansættelsen i 2008 var af midlertidig karakter, jf. Ligningsloven § 9 a, stk. 1, og at ansættelseskontrakterne tog hensyn til de arbejdsmæssigt belastede perioder i branchen. Nævnet fandt, at der ved avl af mink var tale om flere korterevarende perioder/sæsoner, jf. SKM2008.853.SKAT.

SKATs indstilling

SKAT fandt afgørelsen mangelfuldt oplyst, idet der manglede dokumentation for opretholdelse af bopæl i Polen, jf. Ligningsloven § 9 a, stk. 7, og oplysninger om arbejde i Polen i de perioder, hvor personen ikke var ansat, hvilket har betydning for fradrag for kostsatsen efter Ligningsloven § 9 a, stk. 5 og Ligningsloven § 9 a, stk. 6. SKAT var uenig i, at arbejdsstedet kunne anses for midlertidigt i hele 2008.

SKAT bemærkede, at skatteyderen ikke var orienteret rettidigt om sagens forelæggelse for Skatterådet, jf. SKM2009.422.SKAT.

SKAT indstillede, at skatteankenævnets afgørelse ikke kunne anses for åbenbart ulovlig, da der var tale om en konkret vurdering.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet fandt, at fristen på 1 måned i SKATs styresignal ikke var bindende for mindretallet i skatteankenævnet, og at det afgørende var, at den skattepligtige senest 3 måneder efter skatteankenævnets afgørelse var underrettet, jf. Skatteforvaltningsloven § 2, stk. 3. Skatterådet fandt heller ikke, at skatteankenævnets afgørelse var åbenbart ulovlig, da der var tale om en konkret vurdering.